We’ve updated our Terms of Use to reflect our new entity name and address. You can review the changes here.
We’ve updated our Terms of Use. You can review the changes here.

Johs j​?​rgensen en ensom landevej midt i den romerske kampagne

by Main page

about

Dengang.dk

Click here: => metmavestmand.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6NjE6IkpvaHMgaj9yZ2Vuc2VuIGVuIGVuc29tIGxhbmRldmVqIG1pZHQgaSBkZW4gcm9tZXJza2Uga2FtcGFnbmUiO30=


Æ Kyst Dengang omkring 1900 havde Aabenraa 6 — 7. I 1848 døde Christian den Ottende og understøttelsen blev mere sparsom.

Ligeledes havde deres bror, Jacob slået en mand fra Holstebro på munden. I de sidste år har udviklingen været voldsom med blandt andet metro, nyt operahus, nybygninger langs havnefronten og den nye bydel Ørestad. Nederlagene var et alvorligt tilbageslag for den italienske nationalisme og et stort prestigetab for Savoyen.

Dengang.dk

Bind 10 - Rosekamp Hellemann, Carl Christian Hallander, 1850—1920, Skuespiller. Maj 1920 sst, begr. Forældre: Vandmester Andreas Hallander H. Maj 1879, da h a n optraadte første Gang i K b h. H a n brød igennem som Folkekomedieskuespiller Titelfiguren i »En Børsbaron«, 1885 og kunde være kaad Farcør, der under J u b e l talte forfjamsket i rivende T e m p o eller viste stor gymnastisk Færdighed f. Cæsar i »Verdens Herkules« , men han kunde ogsaa fremkalde T a a r e r ved nogle bløde, hjertelige Toner, der kom fra et barnligt Kunstnersind, f. Ved sin sympatiske Personlighed og sin elskværdige Karakteriseringsevne bidrog H. Ved sin Afgang blev han Klasselotterikollektør. Hellemann: Genealogiske og personalhist. Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie 1857—1908, 1919. Hellfried, Johan Carl Frederik, 1739—1810, administrativ og diplomatisk Embedsmand. Forældre: Premierløjtnant, senere Major Michael H. Petri med Frederikke Vilhelmine v. Marts 1749 i Kbh. Fra 1777 var han diplomatisk Agent ved adskillige italienske Hoffer, 1779—83 Chargé d'affaires i Spanien for en speciel Mission Reklamering af beslaglagte Skibe , var derefter atter i Italien, hvorfra han vendte hjem 1790. H a n blev 1791 Stiftamtmand over Ribe Stift med Bolig i Vejle, var 1796—1803 Amtmand over Koldinghus Vejle Amt, blev 1807 Medlem af den vestindiske Gældslikvidationskommission og var fra J a n. Han var levende interesseret i politiske, økonomiske og sociale Spørgsmaal. Som Diplomat virkede han med Sagkundskab for Danmarks Middelhavshandel, som nidkær A m t m a n d med Dygtighed for at højne Bondestanden og ophjælpe Købstæderne. H a n har efterladt sig ikke faa Skrifter og Afhandlinger, der vidner om hans alsidige og intelligente Personlighed. Københavnske lærde Efterretninger, 1810, S. Museum 1895, II, S. Petersen: Vejle Bys Historie, 1927 se Registeret. Hellmann, Thorvald Julius, 1815—81, Sparekassedirektør. Marts 1836 i K b h. Abel Cathrine med Petra Jensine Georgine Lund, f. H a n maatte i Stedet for tidligt arbejde for at tjene til sit Underhold. H a n havde over sig hele Resten af Livet en Ængstelse for ikke at have sin Fremtid økonomisk betrygget, som sikkert staar i Forbindelse med hans fattige Barndoms- og Ungdomstid. H a n var allerede tidligt selvstændig og meget levende interesseret i Tidens Spørgsmaal. H a n var i sine unge Dage ansat ved »Berlingske Tidende«s Avertissementsafdeling og blev senere Leder af »Fædrel a n d e t s Ekspedition. Samtidig med dette Arbejde tumlede han med mange forskellige Planer og Foretagender; 1841 udsendte han saaledes Cirkulærer for at faa Oplysninger til en merkantil Adressebog, n. I den følgende halve Snes Aar udfoldede han et stort og efterhaanden meget paaskønnet Arbejde inden for Industriforeningen, der betroede ham en lang Række praktiske Opgaver. H a n sendtes saaledes to Gange til Stockholm 1844 og 47 for at undersøge industrielle Spørgsmaal i Sverige og var 1850 et virksomt Medlem af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i London 1851. Det var ogsaa ham, der var ivrig for Afholdelsen af det første danske Industrimøde 1852 og for at skaffe Foreningen eget Hus 1856. Ogsaa litterært var H. Nogle af sine Planer forsøgte han at faa omsat i Virkelighed; han udkastede Planer til filantropiske Foreninger, til et Dampskibsselskab o. Af disse Forslag blev i første O m g a n g kun eet til Virkelighed, nemlig Ideen om en folkelig Spiseanstalt, et »Dampkøkken«, hvor H. I Maj 1856 udsendte H. Steen og Dispachør O. Wessely en Indbydelse til at stifte Forsørgelsesforeningen Bikuben, og 3. Marts 1857 stiftedes denne som en kombineret Sparekasse og Børneog Alderdomsforsørgelseskasse. Bikuben voksede under hans dygtige Ledelse til en Institution af Betydning. Paa forskellige Punkter rejste der sig stærk Modstand mod hans Administration, men han gennemførte, hvad han vilde, og h a n saa Tallet paa de af Bikuben udstedte Sparekassebøger vokse til ca. H a n blev en indflydelsesrig Mand, var 1863—73 Medlem af Kbh. Det var, som om H. JerndorfT 1877 litograferet hos Tegner og Kittendorff 1882 og Buste af T h. Stein 1872 i Bikuben. Medaillon paa Gravstenen af T h. Træsnit 1881 af H. Bikuben 1857— 1907, ved Haiald Westergaard, 1907. Melissen, Henry Alexander, f. Efter nogle Aars Skolegang paa Sorø Akademi og en Lærlingetid i Marinen blev H. Hansens energiske og impulsive Personlighed fik Betydning for hans journalistiske Udvikling, men kom allerede 1910 til det nystiftede københavnske Dagblad »Riget« og — da det gik ind — 1913 til »Berlingske Tidende«, hvortil h a n siden har været knyttet. Ved Verdenskrigens U d b r u d 1914 gjorde Redaktør Chr. Gulmann, der snart fik Blik for H. Fraset Aarene 1916—17, da H. « og var dette Blads første Redaktør, og 1917—18, da han opgav sin Stilling, tog til Amerika og bl. Som Reporter har h a n utvivlsomt en af sine Forudsætninger i Herman Bangs deskriptive og sensitive Impressionisme, men har overalt ladet sin yderst bevidste Tilslibning af Stof og Stil tjene rent journalistiske Formaal med skarp Sans baade for den prægnante Detail og den virkningsfulde Totalitet. Adskillige af disse Korrespondancer, særlig fra Amerika, som H. Et Par faghistoriske Arbejder foreligger i »Foregangsmanden Ernst Heinrich Berling« 1932 og »To Hundrede Aar. Det Berlingske Bogtrykkeri« 1933. Som Særinteresse har H. Hansen i Journalisten 15. Helm, Johann es , 1599—1678, Kansler i Gluckstadt. J u n i 1678 i Gliickstadt, begr. Maj 1635 i Bremen med Anna Catharina Gronow, d. Efter Studier i Greifswald og Rostock blev J. Denne sendte ham 1645 til Stockholm for at forhandle om hans Generhvervelse af de af Svenskerne erobrede Stifter Bremen og Verden og gjorde ham efter sin Tronbestigelse i Danmark til Medlem af sit slesvigholstenske Regeringskancelli, som først havde Sæde i Flensborg og senere i Gluckstadt. Gottorp og deltog i Udarbejdelsen af Kongens Testamente af 1652 og i Drøftelserne om en Forfatning for Danmark efter 1660. En juridisk skolet, arbejdsduelig og loyal Kongetjener, som nød Frederik 111. Moller: Cimbria literata, I, 1744, S. Eggers: Aus dem Familienkreise der Eggers. Die Helm, Satow, Carstens und Karstens, 1882, S. Lorents: Efter Bromsebrofreden, 1916, S. Laursen: Danmark-Norges Traktater 1523—1750, V—VI, 1920—23. Hans Søn, Præst ved Lubeck St. Af dennes Børn var to Sønner Apotekere, J a c o b H. Dennes Søn Apoteker i Horsens, Justitsraad Jacob H. Den nævnte Pastor Søren B. Sognepræst i Skellerup og Ellinge Jacob H. Jørgen Helms: Stamregister over Familien Helms, 4. Helms, Jacob, 1824—1906, Arkitekturhistoriker, Præst. Marts 1824 i Sørbymagle, d. Forældre: Sognepræst, sidst i Esbønderup, Søren Bagge H. Juli 1851 i Kbh. Juli 1825 i K b h. Frue med I d a Marie Sophie B. Hans næsten tyveaarige Ophold i Ribe blev bestemmende for hans videnskabelige Udvikling. Den skønne gamle Domkirke tog hurtig hans Interesse fangen, og hans Studier fik fastere Bund under Fødderne, efter at han var kommet i Forbindelse med N. Høyen, hvem han efterhaanden kom til at staa meget nær. Deres første Frugt var den smukke Afhandling om »Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe« Ny kirkehist. I den sammen med H. Amberg udgivne Beretning om Kirkens Istandsættelse, »Ribe Domkirke« 1906 , fremsatte han en fra sin tidligere Fremstilling afvigende Opfattelse af Kirkens Bygningshistorie, der dog næppe lader sig opretholde. For Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring undersøgte han 1873 —74 samtlige Kirker i Ribe Amt, og til det af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udgivne Folioværk »Sallinglands Kirker«, I 1884 skrev han en Indledning om »Nørrejyllands Granitkirker«, væsentlig om deres Alder, der indviklede h a m i en langvarig Polemik med Arkitekturhistorikerne Løffler og V. Til det af Ministeriet udgivne store Folioværk »Danske Tufstens Kirker« 1894 forfattede han Beskrivelsen af de enkelte Kirker og den meget udførlige Indledning, hvor han ikke blot behandler den hjemlige og tysk-hollandske Tufstensarkitektur, men ogsaa giver en Mængde betydningsfulde Bidrag til Forstaaelse af vore andre af Natursten byggede Kirker. Blyantstegning af Ville Bang 1873 i Familieeje. Mackeprang i Architekten, IX, 1906—07, S. Schmidt i Fra Ribe Amt, 1936. Helms, Johannes, 1828—95, Skolemand, Forfatter. April 1910 i Hellerup, D. Efter at have taget anden Eksamen deltog han i Krigen fra 1849 til dens Slutning. H a n var med i Slagene ved Fredericia og Isted og blev Underofficer. Efter sin Hjemkomst fra Felten fik h a n Bolig paa Regensen, og som han tidligere med Liv og Lyst havde deltaget i Krigens Tildragelser, deltog han nu i Studenterlivet. Næst efter Trekløveret Ploug, Hostrup og Richardt er han i det 19. Som Skolemand virkede han ved sin ejendommelig friske, lige til det sidste ungdommelige Personlighed; han betragtede det som en af sine vigtigste Opgaver at paavirke Ungdommen nationalt. Hans mest læste Bog er dog den Helms, Johannes. Senere fulgte »Fortællinger og Digte, Sange og Viser« 1888 med Minder fra Krigen og Studenterlivet samt Lejlighedsdigte fra Skole- og Familielivet, og »Grib. En Fortælling fra Kulsvierlandet i Kapertiden« 1893. En af hans Studenterkomedier, »Kjærlighed og Statistik« er opført p a a Casino, og 1878 opførte Det kgl. Teater hans Lystspil i rimede Vers »Et ungt Menneske« trykt s. Ved sin Skoles Hundredaarsjubilæum udgav han »Borgerdydskolen p a a Christianshavn i dens Barndom og Ungdom, 1787—1837«. Henningsen 1877 i Familieeje og E. Henningsen i Borgerdydskolen i Helgolandsgade. Portrætteret paa Gruppebillede fra Skolepladsen af samme sst. Holsøe 1850 i Familieeje. Stein 1898 i Borgerdydskolen. Selvbiografi i Slesvig Domskoles Progr. Lund: Studenterforeningens Historie, II, 1898. Fenger: Til Minde om Johannes Helms, 1896. Knud Fabricius: Regensen, 1923—25, S. Bauditz: En lykkelig Tid, 1926, S. Sophus Bauditz i Program for Borgerdydskolen i Helgolandsgade 1896. Carl Dumreicher: Studenterforeningens Historie 1870—1920, I, 1934 se Registeret. Helms, Johannes, 1865—1934, Forstmand. Marts 1934 i Lyngby, begr. Forældre: Apoteker, senere Justitsraad J a c o b H. April 1891 paa Frbg. J u n i 1864 paa Kærshus ved Horsens, d. Maj 1893 i Frederiksværk, D. Efter at have taget Realeksamen i Horsens blev H. Forstkandidat 1887, tilbragte nogen Tid med forskelligt forstligt Arbejde og blev efter en Studierejse i Østrig-Ungarn Assistent i Statsskovvæsenet 1890. Hele sin Tid som Assistent, de følgende ti Aar, gjorde han Tjeneste paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt hos Forstraad Fr. Bang og blev 1900 udnævnt til Skovrider paa Feldborg, hvorfra han 1909 forflyttedes til Silkeborg Distrikt. Herudover er det imidlertid vanskeligt at fremhæve nogen Gren af Skovbruget som hans særlige Speciale. H a n maa betegnes som en særdeles alsidig interesseret Forstmand. Med sin store Indsigt og sit faste T a g i det praktiske Skovbrug forenede han Evnen til i Afhandlinger, Foredrag og senere i sin Undervisning at frugtbargøre sine Tanker i Arbejder, der ikke alene vandt teoretisk, men ogsaa praktisk Anerkendelse og Udbredelse. Hans betydeligste litterære Arbejder vedrører Skovdyrkningen, der herigennem er blevet beriget med meget vægtige, særlig naturhistorisk prægede Bidrag. Fremtrædende i disse Arbejder er hans dybe Interesse for Skovtræernes ydre Form og deres arvelige Anlæg. Som Formand for den 1905 nedsatte Kommission til Uddannelse af Skovfogedelever kom H. Dansk Jagttidende, LI, s. Maj 1866 i Horsens. Broder til Johannes H. Juli 1863 paa Helms, Otto. Efter Kandidattjeneste paa københavnske Hospitaler og Lægevirksomhed i Grønland, dels i Ivigtut, dels i Arsuk, praktiserede han fra 1894 i Haslev. Ved Stiftelsen af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse kom H. Behandlingen paa disse to Sanatorier satte H. Fra Nakkebølle Sanatorium udgik de første Beretninger om Metalsalte Krysolgan, Mangan saavel som om den nu overalt anvendte diagnostiske Metode, Sænkningsreaktionen. H a n satte dette Patientarbejde fuldkomment i System, hvad næppe tidligere var sket for Kvinders Vedkommende. Efter nøje Ordination beskæftigedes de raskere Patienter nogle Timer daglig med Havearbejde, Syning, Bogbinderi, ved Husgerning osv. Han var Formand for Fyns Stifts medicinske Selskab 1921—31 og er fra 1931 dets Æresmedlem, var Medlem af Bestyrelsen i Dansk medicinsk Selskab 1921—31 og Formand for Foreningen af danske Brystsygelæger 1 9 2 2 - 2 8. Under to Ophold 12 Helms, Otto. Senere fremkom, paa Grundlag af Materiale, sendt af Kolonibestyrer J o h a n Petersen, en Række mindre Afhandlinger og et større Arbejde: »The birds of Angmagsalik« Meddelelser om Grønland, L V I I I , 1926. Efter at være blevet Læge i Haslev fortsatte H. Egnen ved Nakkebølle Fjord, hvor han virkede fra 1908, er fortrinligt egnet til Fuglestudier. Den efterfulgtes 1927 af »Danske Fugle ved Stranden« og 1930 af »Danske Fugle i Skov, Mark og Mose«. H a n er ved disse Arbejder blevet en Foregangsmand for populariserende Virksomhed her hjemme med Hensyn til Kundskab om Fugle, og han har med usvækket Interesse virket for denne Sag ikke alene i Skrift, men ogsaa gennem talrige Foredrag, bl. Han har desuden givet flere Bidrag til Naturvidenskabernes Historie. Helms, Poul Frederik, f. Forældre: Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, senere Sognepræst i Svendborg Henrik Frederik H. Efter sin Hjemkomst skrev han »Nyplatoniske Lærdomme om Sjælen. Psykologiske Studier over Plotin«, som h a n forsvarede for den filosofiske Doktorgrad 1915. H a n har endvidere udgivet »Nyplatonismens Gudsbegreb« Teol. Idealistiske Tænkere gennem Tiderne« 1919 , der delvis er en Række Universitetsforelæsninger, »Gudsbegrebet i den græske Filosofi« s. Stoicisme, Epikuræisme, Skepticisme og Nyplatonisme« 1934. Foruden Artikler til »Kirkeleksikon for Norden«, talrige Tidsskrifts- og Bladartikler samt et Par Skolebøger »Tysk Litteraturhistorie i Omrids« 1919 og »Tysklands Historie i Reformationstiden« 1924 har han skrevet »Jesus og Nutiden« 1927 , der hviler paa den Grundbetragtning, at »Kristendommen ogsaa for vor Tid rummer betydelige religiøse og moralske Værdier, og at disse lader sig opretholde selv med en fuldt videnskabelig Historieopfattelse«. Formand for Ny teologisk Forening, som han har været med til at stifte. Fra 1935 er han Medarbejder ved Tidsskriftet »Theoria«. Pastel af sidstnævnte 1934. Otto Andrup: Studenterne M C M I I , 1927, S. Jørgensen i Politiken 10. Lehmann i Nationaltidende 14. Helper, J o h a n n Wilhelm, 1778—1861, Veterinær. Juli 1778 i Rethmar i Fyrstendømmet Liineburg, d. Forældre: Smed Didrich Wilhelm J a k o b H. Juli 1804 i Kbh. Blandt de saakaldte »Dyrlæger« Kurmestre , der i Begyndelsen af det 19. H a n fik sin Uddannelse ved Veterinærskolen i Hannover og blev 1799 Dyrlæge ved et Dragonregiment i Itzehoe. H a n tog virksom Del i Viborgs mange Forsøg over 14 Helper, W. Lægemidler og Kurmetoder, og H. Til Aareladning paa Vena jugularis konstruerede H. En Aareladekølle indrettede h a n saaledes, at der i Køllehovedets H u l r u m kunde opbevares en Horntragt den H. Aareladekøllen er beskrevet i »VeterinairSelskabets Skrifter«, I, 1808, S. Cuur-, Beslag- og Rejsesmed ved den kgl. Staldetat og virkede her til sin Død. Tidsskrift for Veterinærer, I X , 1861, S. Bang i Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening, VI, 1923, S. Forældre: Dyrlæge Eduard H. April 1884 i Kbh. Frue med Maria Lovisa Albertina Thomson, f. Efter at have taget Jernbaneeksamen blev han 1884 Fuldmægtig i Overdriftsinspektoratet for Sjælland, blev derefter Trafikinspektør i Struer 1896, i Næstved 1897, i Roskilde 1900 og i Kbh. Trafikkontor og 1907 til Direktør for Trafikafdelingen og Medlem af Generaldirektionen, hvilken Stilling han — fra 1915 som Chef for Trafikafdelingen — beklædte til sin Afsked 1922. Navnlig øvede han betydningsfuld Ind- Helper, Vilhelm. I n d førelsen af 3. Ved de internationale Køreplanskonferencer om vore Rejseforbindelser med Udlandet var han sit Land en udmærket Repræsentant; bl. En fremsynet Mand, hurtig og klar, der med ikke almindelig Forhandlingsevne til rette Tid løste aktuelle Trafikproblemer under Udfoldelse af baade Smidighed og Elegance, glimtvis røbende, at Debatten ud over dens reelle Formaal ogsaa er lidt af en Passion. Forældre: Skuespiller Frederik H. Juli 1879 i T o r u p med Skuespillerinde Agnes Mathilde Hou, f. Kun atten Aar gammel sagde H. April 1872 Monologen »En Mand, der har været i Byen« paa Casino, Faderens Scene. Han begyndte dermed et meget uroligt Skuespillerliv; 1873—76 var han ansat ved Bergens dengang danske Teater, til hvilket han skrev en munter og harmløs Revy »Nytaarsaften i Bergen«. Senere virkede han ved Provinsscenerne, Folketeatret og Casino, og her vandt han Navn som komisk Skuespiller, især da han kreerede Teaterdirektør Piper i »Erik Ejegods Pilgrimsfærd« 1885 ; 1887—89 var han ansat ved Det kgl. Teater, hvor han med stilfuld Karakteristik spillede bl. Jeronimus i »Pernilles korte Frøkenstand« og Geronte i »Scapins Skalkestykker«; Stillingen som W. Kollings Arvtager vilde have været ham sikker, men han foretrak et større Repertoire paa Provinsscenerne, hvor han fra 1896 v a r Direktør og først 1922 sluttede sin Virksomhed. I denne Egenskab fik H. Betydning, ikke mindst for de yngre Skuespillere, der knyttedes til hans Selskab, ved det gode, ofte klassiske Repertoire, han fremførte i gennemarbejdet, kultiveret Form. Hvor den passede til Figuren, ydede han sin mest helstøbte Kunst, f. Karl Schmidt: Odense Teater 1896—1914, 1914. Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie, V, 1930. Broder til Albert H. J u n i 1887 optraadte han første Gang i Kbh. Morskabsteater; 1887—88 var han knyttet til Casino og deltog bl. Andersens Eventyr; snart efter virkede han henrivende pudsig som den hjælpeløse Greve i Farcen »Smiths Hvedebrødsdage«, og med Viceværten i E m m a Gads »Gadens Børn« begyndte han sine sanddru og lunerige Skildringer af Typer fra Proletariatet, paa hvilket O m r a a d e han blev uovertruffet. Navnlig var Svup-Nikolaj i Folkekomedien »Forbryderliv« 1906 en original Figur med dybe Perspektiver, en Generalnævner for en hel Række »Handelsmænd« af ubestemmelig Metier fra Samfundets underste Lag. Noget primitivt og klodset prægede hans Skikkelser, der kunde minde om Svenskeren Doderhultarens Træfigurer. Hans Replikteknik var mangelfuld, men Situationsfølelsen ubegrænset. Parallelt med det komisk-brutale i hans Begavelse Titelrollen i »Boubouroche«; Per Bunke i »Pigernes Alfred« løb hans Evne for det rørende-naive Kellermann i »Hans Højhed«. Naar han var bedst, o: hvor han fra Livet kendte det Menneske, han skulde fremstille, ejede han en Naturfølelse i sit Spil, som nu er sjælden paa vore Scener. H a n optraadte sidste Gang som Købmand Madsen i »Ebberød Bank« i. Houmark i Teatret, VI, 1906—07. Neiiendam: Folketeatrets Historie 1857—1908, 1919. Forældre: Skræddermester Jens Waage H. Da Direktør Erik Bøgh havde set ham paa Tivolis Sommerteater, knyttedes han 1855 til Casino. Spil ofte en central Figur i Forestillingen. Det forslagne Hoved og dets Modsætning, den sølle Dumrian, var især H. Hans Ansigt kunde udtrykke baade snu Paapasselighed og sløv Enfold, men mest overbevisende virkede han paa Grænsen mellem det komiske og det rørende, en Evne, hans Sønner tog i Arv. Største Delen af »gamle Green«s Repertoire spilles nu ikke mere, men blandt hans udmærkede Skikkelser var Banditten Pietro i »Røverne«, Skomager Tokkerup i »En Spurv i Tranedans«, Passepartout i »Jorden rundt i 80 Dage«, Menelaos i »Den skønne Helene«, Klokkeren i »Alt for Fædrelandet«, Mustapha i »Aladdin«, Blake i »Ole Lukøje«, Korporalen i »Frøken Nitouche« og Marketenderen i »Landsoldaten«, hvis Handling vakte mange Minder hos ham, som selv havde deltaget i Slaget ved Isted. Da Hukommelsen og Mælet svigtede ham, arrangerede hans Kolleger fra de københavnske Scener 12. Maj 1888 en Afskedsforestilling for ham p a a Dagmarteatret, ved hvilken han kun formaaede at fremstamme det ene Ord: »Tak! Albert Helsengreen i 111. Sophus Neumann i Dannebrog 30. Forældre: Forsikringsagent Christopher H. Marts 1893 i Kbh. Pensionsforsikringsanstalten 1917—33, af Kontrolraadet 1919—33 og Formand for dette 1923—33. Det var en Brydningstid, og Helsing, Valdemar. Da han 1893 blev Sekretær i Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Kbh. H a n blev en uvurderlig Medarbejder for de ledende Mænd inden for Jernindustrien ved sin Evne til dels at føre de Tanker ud i Livet, som bl. Hauberg, Direktør Jens Lange, Ingeniør Alex. Foss og andre ønskede realiseret, dels ved paa sin Side at virke æggende og inciterende paa Jernindustriens Ledelse. Tiden var moden til Organisation, og inden for Jernindustrien var der god J o r d b u n d for en ensartet forstandsmæssig Opfattelse af Solidaritetsbegrebet, som førte til Fællesskab i Meninger og Handlinger. Og her var H. Heraf opstod Samarbejdet med Funktionærerne og Pensionskassen for dem 1901, Kontrollen med Arbejderne, Jernindustriens Ulykkesforsikring 1899 °g dens maalbevidste Statistik, de første Spor til retslig Afgørelse i faglige Stridigheder og meget andet. Det Organisationsarbejde, der var begyndt 1885, udvikledes, efter at H. Han var 1902—11 Sjælen i den Bevægelse, der førte til Dannelsen af den antisocialistiske Vælgerforening, som i et Par Valgperioder skaffede et borgerligt Flertal i Borgerrepræsentationen, og i politisk Henseende virkede han 1904—05 som Bestyrelsesmedlem i Dagbladet »Samfundet« og 1910—12 i Dagbladet »Riget«. Brødre, Komponisterne Edvard Mads Ebbe H. Organist Gustav Carl H. Der bestaar utvivlsomt en — endnu ikke nærmere dokumenteret — Forbindelse mellem disse og Skomagermester J o h a n H. Maler Frederik Ferdinand H. Figurmaler Axel Theophilus H. Helsted, Axel Theophilus, 1847—-1907, Maler. April 1847 i K b h. Forældre: Maler, Tegnelærer F. Frue med Emilie Augusta Wolff, f. Paa Grund af Krigen maatte han n. H a n følte dog med Aarene, da Tvivlen om hans eget Værd som Kunstner stadig nagede ham, at større Opgaver kaldte paa ham, og 1879 gav h a n sig i Kast med den store Komposition »Klymene og Heliaderne ved Phaétons Grav«. Medens dette Forsøg i den store Stil langtfra gjorde Lykke, vandt hans satiriske Skildringer af Samtidens Borgerskab større Bifald. Det betydeligste blandt disse Billeder var »Fader og Søn« 1882, Udstillingsmedaillen; Kunstmuseet , der skildrer den spændte Situation i Hjemmet med stor psykologisk Skarpsindighed og malerisk Finhed. »Byraadet« Hamburgs Kunsthalle, 1885 , »Forelæsning for Damer« 1888 og »En Deputation« 1893, Lubeck er det satiriske Element fremtrædende, og Figurerne kan undertiden være drevet vel vidt over mod Karikaturen. I malerisk Henseende bringer H. H a n tilhørte Akademikerne og holdt sig til den brune Ateliertone og den kunstige arrangerede Belysning. I det fine lille Selvportræt »Grubleren« 1888, Kunstmuseet , som er malet under Indtryk fra gammel hollandsk Interiørkunst, og hvor Lokalfarverne er smukt og raffineret samstemte, er der maaske i Figurens Anbringelse og i den bratte Afskæring foroven en Mindelse om 8o'ernes dristigere Kompositionsmetoder Beckett , men saadanne Tendenser kom ikke senere til O r d e i hans Kunst. I senere Aar, navnlig efter Hustruens Død, var H. Jacobsen, hvis Portræt han malede 1884 Pastel paa Fr. Han blev tillige stærkt religiøst grebet, og naar han rejste til det hellige Land, var det i H a a b om der at finde Inspiration til store bibelske Kompositioner. Af hans bibelske Billeder kan nævnes »Den maanesyge« 1891 , »Jesus hos Martha og Maria« 1895, Valby Menighedshus og »Hyrdernes Tilbedelse« Kristkirken , som deres religiøse Alvor til Trods ikke i kunstnerisk Henseende kom til at betyde det endelige store Gennembrud, H. Skitse af Viggo Johansen 1898. Maleri af K n u d Larsen 1911 hos Udstillingskomiteen paa Charlottenborg. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds fra sidste Halvdel af 19. Samme: Mennesker og Oplevelser, 2. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923. Helsted, Carl Adolph, 1818—1904, Komponist og Sangpædagog. Forældre: Hoboist Siger H. Maj 1849 i Kbh. Juli 1824 i K b h. Frøhlich, blev senere Elev af den fremragende Fløjtenist i det kgl. Kapel Niels Petersen og nævnes som dennes »langt bedste Elev«, optraadte allerede 1834 paa Koncerter og ansattes 1837 i det kgl. Kapel, hvor han, som ovenn. Frøhlich i en Indberetning udtalte, »hørte til vore bedste og dygtigste Instrumentister«. Fløjtespillet opgav han imidlertid tidlig; han besad en lille, men smuk Tenorstemme, og med denne gjorde han sig gældende i den Kreds af unge Musikere, der samledes om N. Gade Broderen Edvard H. Til sin musikalske og særlig vokale Uddannelse opnaaede H. Rejsen førte h a m til Leipzig, hvor han særlig vandt Rob. Schumanns Venskab og omtaltes rosende i dennes Breve som Sangkomponist. Paa Rejsen, der gik videre til Prag og Wien, beskæftigede H. Efterhaanden opgav han imidlertid — vistnok under Indtryk af den beundrede Ven N. Gades rige og glimrende Produktion — den skabende Musikergerning til Fordel for den pædagogiske. H a n søgte til Paris for at synge med den berømte Garcia, der med stor Velvillie tog sig af H. Hjemkommen 1843 efter et yderligere Studieophold i Italien udfoldede H. Rung blev han Kbh. Blandt hans talrige Elever, der til Dels undervistes af ham paa Teatrets Regning, skal nævnes Caroline Lehmann, Josephine Zinck, Emilie Liebe, Anna Levinsohn, E. Schrøder, Fanny Christensen og fremfor alle Augusta Lutken, endvidere J u l. Steenberg, J u l. Brun og den en kort Tid alle overskyggende Jens Nyrop; mere for Koncertsalen: Fruerne Bang og Nina Grieg, Frk. Bertram og Beatrice Diderichsen, V. Rosenfeld, Viggo J å h n i gen, Tolderlund o. Med sine mange, til Dels udmærkede Elever kunde H. Sin Virksomhed ved Det kgl. Teater, efter Rung tillige som Syngemester, opgav han derimod 1884. Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, 1908. Maj 1893 og 19. Bendix: Af en Kapelmusikers Erindringer, 1913 ' ' ' William Behrend. Helsted, Edvard Mads Ebbe Mazeppa , 1816—1900, Komponist og Klaverpædagog. Marts 1900 i Fredensborg, begr. Broder til Carl H. Maj 1846 i Kbh. Marts 1897 i Fredensborg, D. Her benævnedes han af Kapelmester Frøhlich »en meget begavet ung Mand«; man betroede h a m allerede 1840 at skrive og arrangere Musikken til Bournonvilles Ballet »Toreadoren«, senere komponerede han 1. Fra 1863 var H. Koncertmester og Repetitør, o: Dirigent af Balletter, Vaudeviller o. Fra Ungdommen til sin Død var han nært knyttet til N. Saaledes kunde h a n blive en fortrinlig og beundret Vejleder for sine talrige Elever, navnlig for dem, hvis Talent, Stræben og Forstaaelse anviste dem en mere fremskudt Plads; af disse skal nævnes Agnes Adler og J o h a n n e Stockmarr. Hans ved Selvstudium erhvervede Viden og Kultur gav ham over for Elever og i Vennekredsen en Særstilling, som han kendelig satte Pris paa. Rudinger paa et Gruppebillede fra Det kgl. Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, 1908. Bendix: Af en Kapelmusikers Erindringer, 1913, S. Marts 1809 i Kbh. Forældre: Skomagermester Johan H. Holmens med Anna Christine Vilhelmine Olsen, f. Marts 1815 i K b h. Her vandt h a n begge Sølvmedailler og en Pengepræmie for Modelfigurer 1834-—37. Efter Hjemkomsten oprettede han paa Eckersbergs Raad en Tegneskole 1845 , som h a n ledede i næsten 30 Aar, indtil hans stadig svage Helbred nødte ham til at nedlægge Skolen, et Par Aar før han døde. Den blev under hans Hænder den betydeligste Tegneskole i den Tid i Kbh. To Malerier fra 6o'erne af Axel Helsted ligesaa. Ph Weiibach Helsted, Gustav Carl, 1857—1924, Komponist og Orgelspiller. Forældre: Komponisten Carl H. Skønt fra ung af levende interesseret for Musik og uden teoretisk Vejledning ivrig komponerende, blev H. Længere end til det 23. Aar holdt han dog ikke ud der, men fik Tilladelse til at lade sig optage paa Kbh. Tofte og i øvrigt havde særligt Udbytte af Gebauers, Neuperts og N. Gades Undervisning og allermest af G. Orglet blev det Instrument, der havde hans Forkærlighed, og Organistvirksomheden den, der opfyldte ham mest ved Siden af Komposition og en langvarig samvittighedsfuld og flittig praktisk Gerning i Kbh. H a n blev fra Jesuskirkens Indvielse 1891 dens Organist og sad med stor Glæde Søndag efter Søndag ved det prægtige Cavaillé-Col-Orgel, med 26 Helsted, Gustav. Ussing — som Weyses og J. Hartmanns Arvtager 1915 overgik til Frue Kirke i Kbh. Hans Gerning her blev ikke langvarig eller af samme Betydning som i Jesuskirken, idet Sygdom hemmede ham mere og mere. H a n blev Medstifter af, i mange Aar Formand for, til Tider Dirigent i Dansk Koncertforening, Medstifter af den »radikale« Kammermusikforening Symfonia, Medlem af Bestyrelsen af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, Operarepetitør ved Det kgl. Teater, dog kun i een Sæson, og Medstifter af Dansk Tonekunstnerforening; ved Siden af alt dette var han en Aarrække Violinist i Orkestret, navnlig i Musikforeningen under N. Gade og ved Joachim Andersens filharmoniske Koncerter — og endelig kaldtes han 1892 til Konservatoriet som Teorilærer og blev den betydelige Lærer for mange unge, senere kendte Orgelspillere Edg. Hans ejendommelige Personlighed, Udslag af hans Dobbelt-Afstamning fra en Kunstnerslægt og en velhavende Bourgeoisifamilie, i Forbindelse med hans ofte dristige Forsvar for den da »radikale« Musik øvede ikke ringe Indflydelse paa hans forstaaende Elever; privat underviste han sjælden. Derimod dyrkede han flittig Komposition. Naar hans Arbejder paa dette O m r a a d e ikke altid slog igennem og nu for en stor Del er glemte meget er ikke heller trykt , turde Grunden søges i, at h a n betegner en Overgang fra den ældre »romantiske« Retning til en mere »moderne«, samt i den Omstændighed, at H. Medens hans Talent saaledes svigtede i større Værker et Par Symfonier, Korværker som »Vort Land« Chr. Richardt , »Gurresange« J. Jacobsen , den aldrig opførte »Abels Død« Paludan-Muller og Operaen »Stormklokken« E. Brandes , naaede han højt i sin paa een Gang grundige og mere tilgængelige Kammermusik som Klavertrio i E-Mol, Strygekvartet i F-Mol, Violinsonater i A- og G-Dur, Decet i D-Dur, Værker, der tillige med to Violinromancer, Fantasi-Sonate for Orgel og adskillige Sange endnu høres, men med Urette alt for sjælden. Lynge: Danske Komponister i det 20. Helt, Vilhelm, 1652—1724, Embedsmand, Digter. Maj 1652 i Nykøbing F. Forældre: Ridefoged Peder H. April 1700 i K b h. April 1683 paa Fr. Køkkeninspektør Christen Nielsen S. H a n blev adlet 1720. Trods hans heldige 2S Helt, Vilhelm. Løbebane synes hans Enke at have siddet smaat i det. Naar han endnu huskes, er det for sine Digte, hvoraf de fleste — men langtfra alle de vigtigste — samledes efter hans Død af Historikeren og Statistikeren Hans de Hofman i »Hr. « 1732, optrykt 1759. Ældst er formentlig fem Fortællinger, der maaske fra Tysk er frit fordansket efter Hollænderen J a c o b Cats' »Trou-Ringh« o: »Bruderingen«, 1637. To af disse, »Grund-Ægteskab. J a c o b faar Lea og Rachel« 1687—88? Allerede her ligger han da — trods al nederlandsk Djærvhed — tæt op ad den Barok, hvis største samtidige Repræsentant her hjemme var Kingo. Blandt hans andre Cats-Bearbejdeker mærkes »Rhodope«. Sine egentlige Anlæg udfoldede han dog i Satirer, hvoraf den længste er »Autinsanit, aut versus facit« 1690 , en Klage over den sandhedselskende Satirikers Upopularitet; Kompositionen er præget af vidtløftige Sidespring, Stilen overvejende hollandsk drøj og plump, de ofte levende Kulturbilleder foregriber holbergske Typer, f. Gert Westphaler, von Thybo, Rosiflengius, Barselstuemadammerne som Kirkegængersker. Stands-Satiren »Adelens Oprindelse« 1711 , der nu med Sikkerhed tør tilskrives V. H, og som bl. En Mellemstation i hans litterære Udvikling betegnes af hans Oversættelsesprøver efter Guarinis Hyrdespil »Pastor fido« og M a d a m e Deshouliéres' preciøse Digte. Helt, Vilhelm, 29 R. Rahbek: Bidrag til den danske Digtekunsts Historie, IV, 1808, S. Paludan: Renaissancebevægelsen i Danmark, 1887, S. Minerva 1791, I I I , S. Rostgaard, I, 1870, S. Danmarks Adels Aarbog, X X X I X , 1922, S. Heltzen, Eugenius Sophus Ernst, 1818—98, Embedsmand og Politiker. Forældre: Kaptajn i Artilleriet, senere Oberstløjtnant, Kammerherre Christian Ludvig Gustav H. J u n i 1923 i Odense, D. H a n var flere Gange konstitueret som A m t m a n d , bl. En Frugt af Tillidsforholdet mellem ham og Befolkningen var hans Valg 1856 til Medlem af Oktoberforfatningens Rigsraad for det slesvigske Valgdistrikt og siden, efter hans Afgang som Minister, den Tillidsadresse, h a n modtog fra ledende Mænd inden for hans tidligere Embedsomraade. H a n var udpræget konservativ Helstatsmand, optraadte i Rigsraadet som skarp Modstander af de Nationalliberale og stemte mod Novemberforfatningen. Forjaget fra Slesvig 1864 knyttede han sig nær til Christian I X. »Jeg har«, udtalte han siden i Rigsdagens Folketing, »den Æ r e at blive betragtet af ikke ganske faa som en uforsonlig Fjende af alle de Bestræbelser, der kunde gaa ud paa at vække Tvivl om Dynastiets Berettigelse, vække Tvivl, om det ikke var 30 Heltzen, E. Hermed hængte ogsaa hans Hældning til Personaluniontanken sammen. Da Kongens Beslutning om Ministerskiftet var taget i Juli 1864, var det en Selvfølge, at H. H a n havde ønsket Indenrigsministeriet, men gik dog ind paa at overtage Justitsministeriet og midlertidig tillige Kultusministeriet. Under den Uklarhed, der i Begyndelsen raadede inden for Ministeriet Bluhme om, paa hvilken Maade man skulde gribe Forfatningsforandringen an, var H. H a n vilde da tilvejebringe den endelige Forfatningsordning ved Forhandling ikke med Rigsraadet, hvor de forhadte Nationalliberale havde Hovedindflydelsen, men med Rigsdagen, som han mente kunde bringes til, for at vinde Fællessagerne tilbage, at gaa ind paa visse Ændringer i Junigrundloven, hvorved Kongens Myndighed udvidedes og Embedsmændenes Valgbarhed til Rigsdagen bortfaldt, naar blot den almindelige Valgret bevaredes. Det var ikke nogen særlig Forkærlighed for denne, som havde ført H. Inden for Ministeriet svingede man imidlertid under Davids Ledelse mere og mere over til den Anskuelse, at den nye Forfatning burde tilvejebringes ved Forhandling med Rigsraadet, og at Hovedpunktet i den maatte være Censusvalg til Landstinget. Denne Modsætning bevirkede, at David bevægede sig over imod de Nationalliberale, medens H. Saa kom den saakaldte »H. Virksomhed i Paris, som h a n mente var inspireret af de Nationalliberale og havde skandinavisk-antidynastiske Formaal, og da han nægtede at forlænge hans Orlov som Kopist i Justitsministeriet, medmindre H. Breve fra Redaktør Bille og Retsformand Klein fremlagdes for Ministeren. Ved visse Mellemmænds, navnlig Intrigemageren Molzens Indblanding i Sagen, fik denne et fordægtigt Skær over sig, som det ikke lykkedes H. Da Kongen ikke vilde give Slip paa H. Marts 1865 indgav deres Demission, og Kongen maatte, da en Rekonstruktion med H. Indtil et Stykke ind i 70'erne haabede Venstre paa H. Stiftamtmand over Fyn og forblev i denne Stilling til sin Død. H a n røgtede sit Hverv med anerkendt Dygtighed, og uden nogen Sinde at træde sin Embedspligt for nær virkede han i de følgende urolige Aar ofte dulmende paa de lokale Rivninger mellem Myndighederne og Venstrebefolkningen. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. Hansens Klage over mig, 1868. Bille: Tyve Aars Journalistik, III, 1877. Neergaard: Under Junigrundloven, II, 1916. Cantor i Tilskueren, 1913. Aage Friis: Den danske Regering og Nordslesvigs Genforening med Danmark, I, 1921, S. Kriegers Dagbøger ,848-80, I I - V , 1921-23- K Neergaard. Præste- og Lægeslægten H. Horn ved H a m burg, hvis Søn, Stadskirurg i Husum Heinrich Christian H. Denne var Fader til Stadslæge i Odense Heinrich Christian H. Psykiatriker Hans Christian Saxtorph H. Ingeniør Heinrich Ludvig H. Stiftsprovst Hans Friedrich Helveg 1816—1901 og Kirkehistorikeren, Pastor Nicolaus Ludvig Helveg 1818—83 , hvis Sønner var de nedenn. Havebrugsteoretikeren Leopold Hans Andreas H. Den nævnte Stiftsprovst Helveg var Fader til de nedenn. Sindssygelægen Agner Anthes H. Stadslæge Heinrich Christian H. Lars Christian Larsen 1813—73 og Moder til Overretssagfører Hans Frederik Fritz H. Forfatter, Oberst Axel Larsen Liljefalk 1848—1915 , nedenn. Guvernør Lars Christian Tom H. Møller: Stamtavle over Familien Helweg, 1883. Mimi Helweg: Slægten Helweg i Danmark, 1934. Hauch-Fausbøll: Slaegthaandbogen, 1900, S. Helweg, Agner Anthes, 1858—1918, Læge. Umiddelbart efter blev han Kandidat paa Oringe og var et halvt Aar konstitueret som Reservelæge her. Efter Kandidattjeneste forskellige Steder praktiserede h a n i et Par Aar og blev 1888 Reservelæge ved det nyaabnede Sindssygehospital ved Middelfart under Fr. U n d e r en Studierejse 1902 til Tyskland og Schweiz havde han haft Lejlighed til at studere Familieplejen af sindssyge, og paa en ny Rejse, som han foretog 1904 med Helweg, Agner. I sin senere Bog herom »Familiepleje af Sindssyge« 1906 gav han en grundig og udtømmende Fremstilling heraf, den bedste i sin Art her hjemme. Lange var Overlæge paa Sindssygeanstalten ved Middelfart, blev de første Skridt gjort til Indførelsen af Familiepleje, og efter at H. Med større Held blev Ideen videreført af Overlæge Hallager i Aarhus. H a n var en stille og noget veg Personlighed, der helt gik op i Arbejdet for sit Hospital og sine Patienter, varmhjertet, opofrende og pligtopfyldende, men langsomt arbejdende og noget omstændelig. Hospitalstidende, LXI, 1918, S. Helweg, Hans Christian Saxtorph, 1847—1901, Læge. April 1901 p a a Oringe, begr. Forældre: Stadslæge Heinrich Christian H. Juli 1857 i Kvalbø, Færøerne, D. Efter at have været Kandidat paa Almindelig Hospital, Reservelæge i Hæren og Kandidat paa Frederiks Hospital og p a a Jydske Asyl blev han 1877 Reservelæge paa Viborg Sindssygeanstalt og var 1878—90 Reservelæge paa Jydske Asyl. H a n erhvervede 1886 Doktorgraden p a a en Afhandling om de vasomotoriske Nervebaners centrale Forløb, hvori han i Rygmarven paaviste Forløbet af et særligt Ledningsbundt, der stadig bærer hans Navn. Hans videnskabelige Evner kom dog ikke senere til Udfoldelse. I sit lille Skrift »Om Sindssygeforplejning ude og hjemme« 1880 , der siden Selmers Tid er et af de betydeligste Arbejder om Forplejningen af sindssyge, gav han en Skildring af Familieplejens Udvikling i Udlandet og foreslog Oprettelsen af Landbrugskolonier, medens han fandt GheelSystemet og det skotske System for Familiepleje uegnet efter danske Forhold. Da han 1890 efterfulgte Fiirste som Overlæge paa Oringe, fik han de bedste Muligheder for at gennemføre sine Ideer og begyndte 1892 under beskedne Former at anbringe rolige Patienter i friere Forhold i Pleje hos Anstaltens Funktionærer. Nogen større Betydning fik dette Forsøg dog ikke, men H. Bevillingen til Oprettelsen af den særlige aabne Landbrugsafdeling for 25 Patienter kom først 1901 umiddelbart før H. Selv om han saaledes ikke naaede at opleve Aabningen af den nye Afdeling 1902, har hans Arbejde paa dette Felt dog været af banebrydende Betydning. Lejlighedsvis slog han i faglig Polemik gerne et Slag for, hvad han ansaa for Ret. I de senere Aar nedbrød Sygdom hans Arbejdskraft. Helweg: Sindssygevæsenets Udvikling, I9 5 ' ' ' ' Max Schmidt. Helveg, Hans Friedrich efter 1864: Frederik , 1816—-1901, Præst, Forfatter. Forældre: Amtskirurg, senere Distriktskirurg i Odense, Dr. Hans Zacharias Helweg 1785-—1864 og Anna Eisabe Wendt 1790—1878. Maj 1847 i Odense med Agnes Caroline Sophia Anthes, f. April 1877 i Stadager med Anna Marie Lauritzen, f. Maj 1894 i Købelev, D. Efter at have besøgt Skolerne i Odense og Slesvig gik H. Efter nogen Vaklen mellem det juridiske og det teologiske Studium bestemte han sig for det sidste, opholdt sig 1836—38 i Erlangen, hvor især den unge Privat- Helveg, Fr. Hofmann fik Betydning for hans aandelige Udvikling, og tog 1839 teologisk Eksamen paa Gottorp. Allerede før han blev Kandidat og i Kandidataarene, som Lærer paa Lammehave i Sønder Højrup Sogn paa Fyn, holdt han Bibellæsninger i Kirke og Skole, der gjorde stærkt Indtryk paa de opvakte. Hammerichs Sygdom, paa eget Anog Tilsvar Kapellan for Starup og Nebel i Ribe Stift, og der samlede han store Skarer om sin Prædikestol. Da Hammerich 1843 foreløbig opgav sin præstelige Virksomhed, stod H. Under Vaabenhvilen 1850 blev han konstitueret først som Diaconus, siden som Hovedpræst ved Frue Kirke i Haderslev, men for at undgaa en i politisk Henseende lidet ønskelig Valghandling lod han sig foreløbig nøje med at blive fast ansat som Diaconus. Efter sin Afsættelse tog han til Kbh. Da han Palmesøndag 1867, sammen med Fr. Hammerich, havde gaaet for Borde ved den Altergang i Vartov Kirke, ved hvilken Grundtvigs Sindssygdom kom til Udbrud, lod den daværende Kirkeminister Rosenørn-Teilmann ham vide, at han indtil videre ikke kunde vente præstelig Ansættelse, men efter Ministerskiftet blev han, endnu 1867, udnævnt til Præst i Købelev paa Lolland, hvor han virkede til sin Død, 1886—99 tillige som Stiftsprovst for Lolland-Falsters Stift. I kirkelig og kristelig Henseende var Grundtvig hans Udgangspunkt, men H a a n d i H a a n d med Paavirkningen fra ham gik Paavirkningen fra Hofmann. Begge disse Mænd havde tidlig aabnet hans Blik for Forholdet imellem Kristendommen og Historien som det, hvorigennem »Kristendommens Herlighed oplukkes til Aandens Bekræftelse«, og han var Discipel af dem begge. Men ogsaa deres Skyggesider tog han i Arv. Hans Prosa kan være dunkel som Grundtvigs dunkleste Digte og hans Stil lige saa knudret og kunstlet som Hofmanns mest indviklede Perioder. Kaikar udgivne Bibelværk oversatte og fortolkede han flere af det gamle Testamentes historiske Bøger, Salmerne og de smaa Profeter, de paulinske Breve og Johannes' Aabenbaring. Som Profetien var den ene Pol i hans Forfatterskab, var Historien den anden. Som en Nøgle til sin Forfattervirksomhed udgav han 1892 en Redegørelse, »Livstanke og Livsgerning« jfr. Desuden gav han i en lang Række af Aar ved Indlæg og Kritikker i de kirkelige og politiske Blade Bidrag til Forhandlingen om brændende religiøse og nationale Spørgsmaal, og 1863 udgav han et Par Smaaskrifter om Grundtvigs Forhold til Lessing. Radering af samme 1894. Hammerich: Et Levnetsløb, II, 1882, S. Birkedal: Personlige Oplevelser, II, 1890, S. Rosendal: Bidrag til Rødding Højskoles Historie, 1894. Hjem og Kirke 26. Schrøder i Højskolebladet, XXVII, 1902. Aage Dahl: Haderslev Bys Præstehistorie, 1933, S. Helweg, Heinrich Ludvig, f. Marts 1858 i Odense. Forældre: Direktør for Fyns Stifts Sparekasse Hannibal Theodor H. Frue med Elisabeth Birgitte Johnstrup, f. Efter Eksamen var han en kort Tid ved Kbh. Forældre: Sognepræst Thorvald H. Efter at have været K a n d i d a t paa Middelfart Sindssygehospital og haft Turnustjeneste paa Rigshospitalet var han Reservelæge ved St. Hans Hospital 1913—15, ved det nybyggede Sindssygehospital ved Nykøbing S. Foruden faglige Tidsskriftartikler har h a n givet almenfattelige, men psykologisk indgaaende Skildringer af danske Forfattere ud fra en psykiatrisk Vurdering af deres Sjæleliv, saaledes den formfuldendte og elegante Studie over N. Grundtvigs Sindssygdom«, 1918 og den mere ind- Helweg, Hjalmar. Andersens ejendommelige Personlighed 1927. Hans Hovedværk er Bogen »Søren Kierkegaard« 1933 , hvor han gennem en indgaaende Analyse af Kierkegaards hele Forfatterskab søger at vise, at han led af en manio-depressiv Sindssygdom med hysterisk Farvning. Desuden har han 1917 skrevet en mindre Bog om Familieplejen i Gheel »De Sindssyges Paradis« og Bogen »Om Sjælesorg« 1932 , maaske en af hans betydeligste. Som Skribent er H. Hans sidste lille Bog: »Om Mennesketyper« 1935 er et Eksempel herpaa. Fra 1933 er han psykiatrisk kyndigt Medlem af Fængselsnævnet, fra 1935 Medlem af Retslægeraadet. Helweg, Leopold Hans Andreas, 1851—1920, Havebrugsteoretiker og Forsøgsleder. Marts 1851 i Kbh. Vartov med Astrid Benedikte Hostrup Spur Skibsted, f. April 1923 i Snoghøj, D. Efter at være uddannet i praktisk Havebrug paa Rosenborg Gartnerlæreanstalt tog H. H a n foretog derefter en Udenlandsrejse og ansattes 1878 som Assistent hos Lærerne i Havebrug og Botanik ved Landbohøjskolen, i hvilken Stilling han forblev til 1884. Fra 1886 at regne deltes hans Interesse ligeligt mellem Havebrug og Forsøgsvirksomhed. Nævnte Aar fik han nemlig Ansættelse dels som Redaktør af »Gartner-Tidende«, dels som Forsøgsleder i Foreningen til Kulturplanternes Forbedring. Stillingen som Redaktør, til hvilket var knyttet Sekretær- og Kas- Helweg, L. Hans betydelige Fond af Kundskaber paa det gartneriske O m r a a d e og høje Dannelsestrin gjorde, at »GartnerTidende« under hans Redaktørvirksomhed indtog et højt Stade, om end hans skarpe Kritik maaske af og til kunde afholde en og anden fra at yde Bidrag til Bladet. Hans Indsats i Forsøgsvirksomheden var betydelig og af banebrydende Art, idet han 1888 fremkom med Forslag om Iværksættelsen af kontrollerede Dyrkningsforsøg med Producenternes Rodfrugtfrø, hvilket Forslag resulterede i, at Foreningen til Kulturplanternes Forbedring 1889 førte Sagen ud i Praksis. Ikke blot den rationelle Dyrkning laa ham paa Sinde; det var ogsaa hans Maal at fremskaffe en solid Garanti for Frøets Stammeægthed ud over den almindelige Analysegaranti for Renhed og Spireevne, et Arbejde, som har sat sig tydelige Spor. I en lang Aarrække var han Bestyrelsesmedlem i Gartnernes Hjælpeforening. H a n var Medarbejder ved Brickas biografiske Leksikon og Salmonsens Konversationsleksikon. Endvidere skrev han »Lærebog i Plantedrivning« 1895. Hans Hovedværk paa Havebrugsomraadet var dog »Nordisk illustreret Havebrugsleksikon«, der udkom 1897—1902 og 1933—36 udkom i sin 4. Endvidere har han om Landbrugsplanter skrevet: »Kaalroens og Turnipsens Bastarder og de med disse beslægtede Kulturformer« 1910 og »Rodfrugtdyrkning i Husmandsbruget« 1912 foruden Artikler i forskellige Tidsskrifter. Gartner-Tidende, XXXVI, 1920, S. Ugeskrift for Landmænd, LXV, s. Helveg Helweg , Nicolaus Ludvig, 1818—83, Præst, Kirkehistoriker. April 1818 i Odense, d. Juli 1823 paa 40 Helveg, Ludvig. Maj 1873 i Odense, D. Allerede i sin Skoletid i Odense blev H. Accessit for en teologisk Prisopgave. H a n virkede derpaa i tre Aar som Huslærer paa Margaard ved Odense. Paludan-Muller kom han ind paa Forfatterbanen og skrev en Afhandling om Tro og Viden, der blev trykt i Tidsskriftet »For Literatur og Kritik« I, 1843, S. H a n overtog straks ved sin Tilbagekomst til Hovedstaden sammen med E. Christiani Ledelsen af de gudelige Forsamlinger, som var paabegyndt af J. Lindberg især for at modvirke Baptismen, og han fulgte fra sit grundtvigske Stade nøje Tidens kirkelige Udvikling. Hans tydeligt udtalte Standpunkt var i øvrigt vistnok medvirkende til, at han havde vanskeligt ved at vinde frem og i disse Aar maatte opleve en Række bitre Skuffelser. Caspari, 1850 blev han forbigaaet ved Besættelsen af Embedet som Diaconus i Aabenraa, og 1852 konkurrerede han med J. Hagen forgæves om Professoratet i Kirkehistorie ved Kbh. Kort efter slog han — først af alle — til Lyd for, at der burde tages et energisk Arbejde op for at skaffe Kbh. Johanneskirken , men traadte igen ud af dette for ikke at paadrage sig Skinnet af herigennem at ville bane Vejen for en Præstestilling til sig selv. Knuds Kirke i Odense og Præst ved Hospitalet sst. I Odense kom H. Hospitalskirken, hvori der før hans Komme havde været overmaade ringe Kirkegang, Helveg, Ludvig. Som Præst var H. Store ydre Gaver som Prædikant ejede han ganske vist ikke, hans Stemme var hæs og ubehagelig, og streng, logisk Disposition af en Prædiken var ikke hans Sag, men hans Forkyndelse havde i en sjælden Grad det personlige Vidnesbyrds Karakter. Fra hele Fyn samledes der da efterhaanden store Skarer om hans Prædikestol, og der foreligger mange Udtalelser om, hvilken dybtgaaende aandelig Fornyelse hans Indsats betød. Ogsaa hans Hjem, hvori han gæstfrit samlede de grundtvigske Venner, fik ikke ringe kirkelig Betydning. Desuden tog han gerne Ordet ved Møder og var til enhver Tid rede til at bryde en Lanse for de grundtvigske Tanker paa kirkeligt og folkeligt Omraade. Ogsaa litterært kæmpede h a n for disse Ideer, saaledes i Fejdeskriftet mod Martensen »Om Grundtvigs sære Indfald« 1864 og i adskillige Artikler især i »Dansk Kirketidende« og i »Nordisk Månedskrift for folkelig og kristelig Oplysning«, der begge en Del Aar havde ham til Medudgiver. Hans Iver for de grundtvigske Frihedskrav førte ham endog 1874 til at tage Del i Ordinationen af C. Til sine sidste Aar var han i øvrigt en trofast Deltager i Arbejdet for mange patriotiske og almennyttige Formaal, saaledes for den sønderjyske Sag, og 1871 dannede han Udvalget for dansk-amerikansk Mission. Allerede i sin Ungdom var han levende optaget af kirkehistoriske Studier, hvorom bl. Resens Kristologi i Theol. Vigtig er ogsaa den store Antologi, som han udgav sammen med C. Brandt i to Bind 1846—47, »Den danske Psalmedigtning«, der ikke blot bringer et Udvalg af selve Salmestoffet, men ogsaa er ledsaget af Biografier af Salmedigterne. PaludanMiiller paapegede — af Mangel paa europæisk Baggrund. Denne Afhandling er at anse som en Forstudie til det, der skulde blive H. Det er en Skildring, der først og fremmest henvender sig til den dannede Almenhed, men den hviler paa et selvstændigt Studium af Kilderne, for enkelte Punkters Vedkommende ogsaa af haandskrevet Materiale. Bedst lykkedes er det 16. Aarhundrede, Pietismens Tid og — især — Senmiddelalderen, medens Opfattelsen af det 18. Aarhundrede lader meget tilbage at ønske. Aarhundrede ses i alt for høj Grad blot som Indledningen til den følgende Periode, og under Behandlingen af det 19. Aarhundredes Kirkehistorie har Forfatterens udprægede grundtvigske Standpunkt ikke været til Gavn for Skildringens Objektivitet, idet Grundtvig helt igennem fremstilles som den altoverskyggende Personlighed. Desuden lider Fremstillingen for dette Afsnits Vedkommende af en formløs Bredde. At den lidet bearbejdede Tilstand, hvori Kirkehistoriens Kilder paa H. En større Svaghed er det derimod, at han kun i ringe Grad har haft Øjet aabent for den udenlandske Kirkehistorie som Baggrund for den danske. Skildringen af Begivenheder og Tilstande har ganske overvejende haft Forfatterens Interesse, medens Redegørelsen for de forskellige Tiders teologiske Tænkning hverken er skarp eller fyldig og Karakteristikken af de ledende Personligheder ikke indtrængende. Som Helhed er H. Hertil har ogsaa bidraget det klare og ædle Sprog, hvori det er affattet, og hvori Forfatteren med Forkærlighed lader Kilderne selv komme til Orde. Det var derfor en velfortjent Paaskønnelse, at det teologiske Fakultet ved Kbh. Kornerup 1859 efter Fotografi. Træsnit 1873, 1882 og 1883. Levnedsbeskrivelser af de ved Kbh. Højskolebladet, VII, 1882, Sp. Ludvig Schrøder: Ludvig Helveg. Af hans Liv og af hans Tid, 1884. Barfod: Minder fra gamle grundtvigske Hjem, I, 1921, S. Steenstrup: Historieskrivningen i Danmark i det 19de Aarhundrede, 1889, S. Vilhelm Birkedal: Personlige Oplevelser i et langt Liv, II, 1890, S. Koch: En gammel Præsts Erindringer, 1912, S. Rudolf Volf: En gammel Præsts Livserindringer, 1926, S. Holger Begtrups Levned fortalt af ham selv, I, 1929, S. Holger Begtrup: Dansk Menighedsliv i grundtvigske Kredse, III, 1932, S. Rørdam: Selskabet for Danmarks Kirkehistorie i dets første 25 Aar,. Marts 1932 i Kbh. Broder til Leopold H. Juli 1897 i Nørre Lyndelse med Susanne Henriette Lorentzen, f. Kommunalbestyrelse, valgt af de Konservative; han udtraadte paa Grund af Flytning fra Kommunen. Medlem af Bestyrelsen for en Del Aktieselskaber: Carl Lunds Fabrikker, Akts. Kruckow- 44 Helweg, R. Waldorff, Det danske Kulkompagni, Akts. International Emaille Industri og Akts. Tidsskrift for Industri s. Helveg, Thorvald, 1855—1917, Præst. Forældre: Diaconus, senere Stiftsprovst Fr. Kandidat 1880, og umiddelbart efter sit Bryllup i Efteraaret 1881 rejste han til Amerika, hvor han først blev Præst for den danske Menighed i den lille By Neenah, Wisc, og derefter i et Landdistrikt, West Denmark, Wisc. Sine to sidste Aar i Amerika, 1893—95, var han Præst for Trinitatis Menighed i Chicago, den ældste og største danske Menighed i Byen. Alle Steder var han agtet og afholdt; ved sin friske og djærve Personlighed fik han stor Indflydelse blandt danske Præster og Menigheder, men han kunde ogsaa være stejl, hvad der kom frem under de langvarige Stridigheder inden for Kirken i Aarene 1887—93, som endte med, at den splittedes. Efter sin Hjemkomst til Danmark 1895 vedblev han med Interesse og Kærlighed at arbejde for dansk Kirkeliv i Amerika, og lige til sin Død var han en dygtig Formand for Udvalget for den dansk-amerikanske Mission. To Gange, 1896 og 1903, fik h a n igen tilbudt Stillingen som Forstander for en ny og større Præsteskole i Des Moines, Iowa, og hver Gang ventedes h a n med Glæde af mange, men han turde ikke modtage Tilbudet. Kort efter sin Hjemkomst var han blevet Præst for Valgmenigheden i Vallekilde, 1906 blev han Sognepræst i Idestrup, hvor han døde. H a n var en kendt og anset M a n d i grundtvigske Kredse og en stadig Medarbejder ved Menighedsskolen i Liselund. Foruden talrige Artikler i dansk-amerikanske Blade, i »Højskolebladet«, »Tiden« og i »Liselund-Bogen« har han skrevet flere Bøger, hvoraf kan nævnes: »Ved Paasketider i Vallekilde« 1906 , »Der rinder Sorg, rinder Harm« 1907 , »Kristelig Læsebog for Konfirmander« 1916. Mindesten i Haven sst. Grundtvig: Kirke og Folk, 1909, S. Danske i Amerika, 1908—09. Jensen: En dansk-amerikansk Præsts Erindringer, 1927, passim. April 1887 i Seest. Forældre: Sognepræst i Seest, senere Stiftsprovst i Viborg Vilhelm Ludvig H. Maj 1898 i Viborg, D. H a n debuterede med at sende dette Blad Korrespondancer fra London og Paris, og under Balkankrigen 1912—13 opholdt han sig dels ved den bulgarske, dels ved den montenegrinske Front som Korrespondent til »København« og forskellige udenlandske Blade. Ved sin Hjemkomst gik han ind i Bladets faste Stab og tog Opgaver op paa alle Journalistikkens Felter. Det drejede sig her om en dengang ny Bladtype, som paa det Tidspunkt, da H. Bladligt arbejdede han her for den Koncentration omkring »Dagens Nyheder«, som paa Grund af skiftende Udgiverforhold først gennemførtes, da Gyldendalske Forlag 1931 indtraadte som Hovedinteressent i Udgivelsen. Med den alsidige Kreds af Medarbejdere, han samlede om Bladet, førte han dettes Traditioner videre i tidssvarende Former. Politisk traadte han ind for »det borgerlige Samarbejde«, en nøjere Samvirken mellem Det konservative Folkeparti og Venstre, hvis Maal og Midler han har udviklet f. Fra 1936 er h a n Redaktør af »Gads danske Magasin« og fra Febr. Selv fører han en smidig og kultiveret Pen. Forældre: Overretsprokurator, senere Borgmester i Kbh. Pligtopfyldende og dygtig avancerede han 1895 t n Politimester p a a St. Thomas, 1898 til Underdommer i Frederiksteds Jurisdiktion St. Croix , 1900 til Guvernementssekretær og 1912 til Guvernør. Thomas' gyldne Periode som Storhandelsplads og St. Croix' lange og gode Tid som rørsukkerproducerende Land var forbi. Planterne og Arbejderbefolkningen havde utilfredsstillende Kaar, der forplantede sig til Haandværkere og handlende. Utilfredsheden rettedes med Urette mod det danske Styre, og dettes Stilling var svækket ved de gentagne Forhandlinger om Salg af Øerne. De store danske Foretagender, som sattes i Gang, paaskønnedes ikke af den dansk- Helweg-Larsen, Christian. Den talrige Arbejderstand fik en meget paagaaende Fører i den veltalende Lærer og Redaktør, Negeren D. Hamilton-Jackson, der blev sat i Stand til at rejse til Danmark, hvor h a n med Held virkede for sin Sag. Ved Verdenskrigen forværredes Forholdene paa Øerne. Kort efter rejste H. Marts 1917 af H. Kay Larsen: Dansk-Vestindien 1666—1917, 1928, S. Samme: Dansk-vestindiske og guin. Personalia og Data, Det kgl. J u n i 1883 i Odense. Forældre: Sparekassedirektør Hans J a c o b M. April 1909 i Odense med Elisabeth Petrea Rannow, f. Efter Afgangseksamen fra Odense tekniske Skole 1903 og Svendestykke som Murer s. I Forbindelse hermed staar sikkert hans Interesse for Materialbehandling; han er paa dette Omraade ofte gaaet nye Veje. Villaen Einar Holbølls Vej 4, Charlottenlund, »Berlingske Tidende«s Hus 1929 , 48 Hclweg-Møller, Bent. Bangs Hus, Østergade 27, med polykrom Facadebehandling af riflede Chamottelerfliser og Natursten, og den lige overfor liggende, midlertidige Bebyggelse for Magasin du Nord med disse sidste Ejendomme og det lille, mellemliggende Torv har H. Af dekorative Arbejder kan nævnes: En Del Porcellæn og en Række Butikker, hvor han har søgt med moderne Midler at fremkalde en lignende Stemning af »Varen« som i gamle Forretninger Architechten, X X V I , 1924, S. I Slægt med Butiksinteriøremes Karakter er Restaureringen af Niels Brocks og Heerings Købmandsgaarde paa Christianshavn. Om sin Stilling til det moderne siger H. »Vigtigst af alt er, at Mennesker skal leve i Husene, vi bygger! « — Kunstnerisk Medarbejder ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1910—14, Medlem af Akademiraadet fra 1933. Syv kommunale Præmier, Eckersbergmedaillen Heering , Guldmedaille Paris 1925 m. Architekten, X I I I , 1910—11, og senere Aargange se Registre. Seydner: Vor Tids Bolig,. Forældre: Hertug Erik II. Valdemarsen af Sønderjylland s. Gift J u n i 1340 paa Sønderborg Slot med Kong Valdemar IV. Da hendes Broder Hertug Valdemar i Slutningen af 1330'erne følte sig trykket af sin Morbroders, Grev Gerhards Gerts , Overmagt og derfor nærmede sig til sin Frænde den unge J u n k e r Valdemar, Christoffer II. I de følgende Aar fødte H. Et Par Hundredaar senere mente Historikerne at vide, at der var indtraadt et Brud mellem Ægtefællerne, og at H. Det er dog sikkert, at H. Peders Kirke i Næstved. Reinhardt: Valdemar Atterdag, 1880, S. Ellen Jørgensen: Valdemar Atterdag, 1911, S. Forældre: Vinhandler Peter v. Marts 1709 i K b h. H a n kom hurtigt i Forbindelse med Hoffet og synes at have foretaget visse Pengeforretninger for Kongen. Ellers var det navnlig den udenrigske Handel, han gav sig af med. Sammen med en anden københavnsk Storkøbmand Just Fabritius var han ivrig for at opfordre Regeringen til at udvikle Handelen p a a Middelhavet, og disse Bestræbelser førte til Dannelsen af det afrikanske Kompagni, for hvilket v. Ogsaa i de andre Kompagniers Ledelse tog han ivrig Del. H a n var saaledes Direktør i det asiatiske 1743—52, i det vestindisk-guineiske 1747—54 og i Det almindelige HandelsDansk biografisk Leksikon. Ved Kurantbankens Oprettelse 1736 udnævntes h a n til dens Direktør. Da Struensee 1770 ønskede at skaffe den danske Handelsstand friere Arbejdsmuligheder, var v. Meningen var, at dette Frilager skulde anlægges ved Amalienborgs botaniske Have, og det var en Plan, som havde mange Tilhængere blandt den københavnske Handelsstand. Da Struensee frygtede, at Planen vilde gavne K b h. Stik derefter af samme. Carl Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, V, 1906. Maj 1734 i Kbh. Som Søn af en Storkøbmand kom v. H a n var betydelig interesseret i Det asiatiske Kompagni, hvor han paa et vist Tidspunkt ejede ikke mindre end 50 Aktier, og da Handelen 1772 blev givet fri, deltog han med egne Skibe i dens hurtige Opblomstring. Ligesom Faderen udnævntes han til Direktør for Selskabet; i hans Funktionsperiode faldt den pinlige Bedrageriepisode, hvor en Sammensværgelse af højt betroede Tjenestemænd i Selskabet bedrog dette for henved en halv Mill. Blandt Aktionærerne rejste der sig en Storm af H a r m e , og man krævede Di- van Hemert, Peter. Regeringen under Guldbergs Ledelse forsøgte at gaa imellem og bringe de oprørte Aktionærer til Ro, men det mislykkedes. En Række stormende Møder fandt Sted, i Litteraturen vrimlede det med Stridsskrifter, og efter lange og mange Forhandlinger endte Sagen med, at de ansvarlige Direktører gik ind paa at indbetale i Kompagniets Kasse en vis Sum, hvoraf v. Det var kun med stor Vanskelighed, at v. Denne var allerede begyndt 1782; nævnte Aar henvendte Huset sig til Regeringen og bad om et Laan af den kgl. Kasse paa 80 000 Rdl. Guldberg gennemtvang disse L a a n mod Schack-Rathlous energiske Protest, men det skete uden Glæde, tværtimod med »megen Modbydelighed«. Meget bedre gik det ikke med Kobber- og Messingværkerne ved Brede, Nymølle og Fuglevad, som han havde erhvervet af Poul Badstubers Fallitbo, og det kneb svært med Afdragene. De gyldne Aar i 90'erne syntes atter at bringe Fornyelse i det gamle Handelshus, men O p blomstringen var kun kortvarig, og 1805 maatte v. Hans Bo blev overgivet til Kommissionsbehandling, men Afslutningen naaede v. Sine sidste Aar tilbragte den gamle Købmand hos sin Søn Joost J o h a n v. Bauert 1792 u d e n Portrætkarakter. Carl Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—1814, V, igo6. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VIII, 1917, Tilf. Aarbog for Bogvenner, II,. Den stærke Spænding mellem D a n m a r k og det frankiske Rige, som havde præget Gudfreds seneste Aar, afløstes nu af Fred. Sønderjyllands Historie, I, 1930—31, S. Hemmingsen, Christiern, 1378—1455, Biskop i Ribe. H a n fik et Kanonikat ved Roskilde Domkirke, studerede i Paris og blev ved Indflydelse fra Rom i ung Alder Domprovst; som saadan nævnes han allerede 1404. Da Peder Lykke 1418 blev Ærkebiskop, fulgte C. Ifølge Skibykrøniken skal han have været Kong Eriks Afsending p a a Konciliet i Basel, en Efterretning, der dog hverken finder Støtte i samtidige nordiske Kilder eller i det omfattende Materiale, der foreligger vedrørende Kirkemødets Historie. Som Medlem af Rigsraadet deltog han i talrige Møder og Forhandlinger; han var Medunderskriver af Rigsraadets Opsigelsesbrev til Kong Erik 23. J u n i 1439, og i hans Domkirke blev Christoffer af Bayern kronet Nytaarsdag 1443. Om hans Styrelse af Ribe Stift gennem 36 Aar er meget lidt bekendt; 1454 nedlagde han sit Embede paa Grund af Alder og Svaghed og døde et halvt Aar efter. I Domkirken havde han stiftet et Kapel og Alter, viet St. Lucius, Roskilde Domkirkes Patron. Scriptores rerum Danicarum, VII, 1792, S. Auctarium chartularii universitatis Parisiensis, I, 1894, S. Acta pontificum Danica, II, 1907, S. Terpager: Ripæ Cimbricæ, 1736, S. Hemmingsen, Niels, 1513—1600, Teolog, Professor. Juni 1513 paa Lolland Fødestedet aldeles uvist , d. Maj 1600 i Roskilde, begr. Forældre: Bonden Hemming Nielsen og Karine N. Marts 1622 gift 2° 1606 med Kannik i Roskilde, Mag. Christen Jensen Guldager, ca. Først gik han i ti Aar i Skole i Nysted, derpaa i Nakskov og Nykøbing F. Som saa mange andre unge i det 16. Aarhundrede maatte han for sit Udkommes Skyld vandre fra Sted til Sted, og da han havde besøgt de lolland-falsterske Skoler, drog han til Sjælland, hvor h a n fortsatte sin Skolegang først i Næstved, derpaa vistnok i Slagelse og til sidst i Roskilde. Rektoren her, Humanisten Niels Black, var en fortræffelig Skolemand, der varmt støttede den unge N. Fra Roskilde drog N. Bent Arvidsen, udmærkede sig ved gode Kundskaber i Græsk, hvad der dengang var en Sjældenhed. I Lund gjorde N. Aar finde h a m moden til at afgaa til et Universitet. Efter en besværlig Rejse, paa hvilken han bl. Under sit Ophold her støttedes han hjemmefra af Adelsmanden J o h a n U r n e og efter dennes Død af hans Søster Fru Alhed Urne, medens han desuden efter Tidens Skik maatte tjene til sin Føde ved at undervise andre, mere velstaaende Studenter. Blandt sine Studiefæller nævner han siden Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm og Henrik Rantzau til Breitenburg. Samtidig studerede han selv af fuld Kraft og sluttede sig med særlig Hengivenhed til Melanchton. Det var to dybt beslægtede Aander, der her mødtes, og med en sjælden Kongenialitet forstod N. Ogsaa siden holdt N. Forbindelsen vedlige gennem Breve, og der kan anføres en lang Række Udtalelser af ham, der vidner om den Beundring og Trofasthed, hvormed han altid omfattede sin Ungdoms Lærer. I Wittenberg tog N. Magistergraden og drog derpaa 1542 tilbage til Danmark. Efter en kort Tid at have været Lærer for Oluf Nielsen Rosenkrantz' Døtre i Malmø gav han sig til at optræde som Privatdocent ved Kbh. Af stor Betydning for hans Udvikling var det, at han i de nærmest følgende Aar stod i nært Venskabsforhold til en lille Kreds af ældre Akademikere, Rektoren ved Vor Frue Skole, Mag. Oluf Offesen, Jens Skjelderup, siden Biskop i Bergen, og Laurids Bertelsen, siden Biskop i Aarhus. Ikke blot samledes disse Mænd dagligt til fælles Maaltider, men de 54 Hemmingsen, Niels. Særlig efter at h a n 1557 var blevet kreeret til Dr. Der blev intet vigtigere Skridt foretaget ved Universitetet uden hans Medvirkning, gentagne Gange var han Rector magnificus, og 1572 blev han tillige Universitetets Vicekansler. Baade i den ene og den anden Henseende var han Melanchtons ægtefødte Discipel saavel af Aandstype som i Standpunkt og Interessekreds. Først og fremmest var han den fortrinlige akademiske Docent, udmærket ved et usædvanligt pædagogisk Talent. Fra Naturens Side var han fremragende begavet, især i Besiddelse af en skarp Tankegang og en ikke almindelig logisk Distinktionsevne, og h a n forstod altid med lysende Klarhed at lægge Stoffet frem for sine Tilhørere. H v a d enten han drøftede et indviklet systematisk Problem, eller han analyserede en bibelsk Tekst, bar hans Behandling et ejendommeligt Præg af Overskuelighed og Prægnans, hvad der ogsaa afspejler sig i den smukke, melanchtonisk farvede Latinitet, hvori h a n med megen Smidighed bevæger sig, og som danner et saa harmonisk Udtryksmiddel for hans Tanker. Hertil kom, at han ved sine flittige Studier havde tilegnet sig grundige Kundskaber ikke mindst i de gamle Sprog, og at hans Arbejdsevne var lige saa stor som hans Arbejdslyst. Ingen Byrde syntes for tung for hans Skuldre, altid var han rede til at give sig i Kast med nye Opgaver, og hans store aandelige Frodighed gav sig i Aarenes Løb Udtryk gennem et teologisk Forfatterskab, saa mangesidigt og saa omfattende, at det er uden Sidestykke p a a dansk Grund. Som Melanchton var ogsaa N. H a n stod bestemt p a a Kravene om, at den teologiske Uddannelse burde hvile p a a en solid Grundvold af humanistiske Kundskaber, hvorfor Græsk, Hebraisk og Latin skulde dyrkes med særlig O m h u. Dette Synspunkt kommer tydeligt til O r d e i den omarbejdede Redaktion af den latinske Kirkeordinans fra ca. Et lignende Præg bærer ogsaa Ordinansen for Herlufsholm af 1567, hvortil N. Et godt Indtryk af hans pædagogiske Interesser og Formaaen giver ogsaa hans Bog »De methodis« 1555 og ofte senere , en Frugt af hans Virksomhed som Professor i Dialektik. Paa Grundlag af Aristoteles, Cicero, Rudolf Agricola og især Melanchton giver N. Kun det dengang lidet dyrkede Fag Kirkehistorie synes han ikke at have interesseret sig for. Foruden ved sine Forelæsninger gjorde N. Mange af de Teser, der laa til G r u n d for disse, h a r han udgivet i Trykken, og de danner ofte Forarbejderne til hans større Skrifter. De viser ogsaa, hvorledes han stadig forstod at drage højst forskelligartede teologiske Spørgsmaal frem til Behandling. Sin offentlige Lærergerning supplerede han desuden med en privat, idet han som Professor bestandig havde en større Kreds af Studenter boende hos sig, for hvem han gennemgik filosofiske og teologiske Emner. Som ovenfor nævnt hører m a n allerede ca. I den følgende halve Snes Aar kom derefter Bind paa Bind af hans Fortolkninger, især til de nytestamentlige Breve, Salmerne og de smaa Profeter. I Modsætning til den overvældende Vidtløftighed, som ofte træffes i ældre Tiders teologiske Skrifter, bestræber N. Hans Hovedinteresse som Fortolker er ikke af filologisk, endsige historisk Art, men er helt igennem logisk og dogmatisk bestemt. H a n analyserer enhver Tekst efter Dialektikkens strengeste Regler, og det lykkes ham derved ofte klart at belyse vanskelige Tankegange, men særlig ved Fortolkningen af de nytestamentlige Breve undgaar han ikke den Fare, at Læseren over det stramme logiske Skema føres til at glemme, at det er Breve, umiddelbare, personligt farvede Skriftstykker, ikke skolerette teologiske Afhandlinger, han beskæftiger sig med. I Sammenhæng med Skriftudlægningen behandler N. Det var kun naturligt, at N. Ikke mindre Betydning tilkommer der N. Dogmatikken var og blev hans kæreste Felt, og alt hans øvrige Tankearbejde skulde blot tjene til at forherlige denne »Videnskabernes Dronning«. Som Dogmatiker er N. Hans tidligste dogmatiske Arbejder var akademiske Teser om Enkeltspørgsmaal, men allerede 1557 udgav han sin »Enchiridion theologicum«, sine teologiske Forelæsninger sammenarbejdede til en dogmatisk Haandbog. Selv betegnede han den beskedent blot som et Hjælpemiddel til at trænge ind i den højt fortjente Melanchtons Skrifter, og den bærer da ogsaa i Anlæg, Stofudvalg og Standpunkt et umiskendeligt Slægtskab med hans Lærers berømte »Loci«, ja, mange Steder har han, som h a n selv bekender, ligefrem skrevet ud efter denne. Om Bogens Yndest og Udbredelse vidner det, at man kender ikke mindre end 14 deraf to i London trykte Udgaver af den. Resen siger over to Menneskealdre senere om den, at det var en Hemmingsen, Niels. Et mere praktisk Kompendium af Datidens luthersk-melanchtoniske Dogmatik kunde næppe nogen anden have leveret. I de følgende Aar behandlede N. Vedel, senere ogsaa til Islandsk, Engelsk og Tysk , og 1574 kunde han efter mange Aars Gennemarbejdelse udsende »Syntagm ainstitutionum christianarum«, det afsluttende, afklarede Udtryk for hans teologiske Helhedsopfattelse. Som Melanchtons Teologi bærer ogsaa N. H a n vil blive staaende ved de religiøse og etiske Grundtanker, Skriften direkte indeholder, og som man fandt den bedst formulerede Fremstilling af i Melanchtons Loci især U d gaven 1535 , og han betoner meget stærkt Værdien af kirkelig Enighed og teologisk Fordragelighed inden for den fælles protestantiske Trosopfattelse. Som saa mange af Melanchtons Skole nærede N. Af Betydning var det, at han allerede i sin »Enchiridion« — længe før Calixt — gjorde et Forsøg paa at udsondre Etikken fra Dogmatikken som en særlig Disciplin. I en Række Disputatser 1567—73 gennemgik han desuden det etiske Indhold af Dekalogen. I denne Forbindelse kan det ogsaa nævnes, at N. Baade fra filosofisk og retshistorisk Side er N. I en vis Forbindelse med N. Ved stadig at tage Hensyn til konkrete Forhold i Samtiden bliver denne Bog tillige af betydelig Værdi i kirke- og kulturhistorisk Henseende. Et Arbejde af lignende praktisk Natur var ogsaa »Libellus de conjugio, repudio et divortio« 1572 , skrevet til Vejledning for T a m p e r retterne, der skulde dømme i Ægteskabssager, og i sit Grundsyn tydeligt paavirket fra kalvinsk Side. En populær Behandling af samme Emne kom s. Med disse Skrifter som Baggrund var det kun naturligt, at N. Ejendommeligt for denne Postille er især den tematiske, noget skematiske Prædikenform, som nu kom til at afløse Reformationstidens friere og mere personligt farvede Forkyndelse. Som saa mange af N. Der kendes 19 Udgaver af den latinske Tekst, og den blev oversat baade til Tysk, Engelsk og Dansk, til det sidste Sprog af den bekendte Folkeskribent Rasmus Hansen Reravius 1576. Blandt disse kan især fremhæves Talerne over Herluf Trolle 1565 og over Birgitte Gjøe 1574. I Sammenhæng med N. Ordre 1557 forfattede den »Tavle« over de forskellige Nadveropfattelser, som underskrevet af alle Universitetets Professorer skulde hævde den danske Kirkes Fastholden ved den lutherske Nadverlære, og 1569 udarbejdede han Fremmedartiklerne, der i kort Begreb indeholdt den Lære, Danmark bekendte sig til, og som enhver Udlænding, der vilde bosætte sig i Landet, maatte tiltræde. I Tavlen fra Hemmingsen, Niels. Det samme var Tilfældet 1569, da den strenge Lutheraner Jacob Andreæ ved personlige Samtaler søgte at føle h a m paa Tænderne i dette Spørgsmaal, men der er dog visse Tegn til, at han ellers, privat og i Forelæsninger, har udtalt sig noget anderledes. At han i hvert Tilfælde ikke sympatiserede med den Form for luthersk Teologi, der vilde begrunde Kristi Legemes reelle Nærværelse i Nadveren ud fra den Fortolkning af Tonaturslæren, som tillagde den menneskelige Natur den guddommeliges Egenskaber communicatio idiomatum , viser sig klart i hans Skrift »Demonstratio« 1571 , hvori han skarpt vendte sig mod Læren om Kristi menneskelige Naturs Allestedsnærværelse Ubikviteten , der netop var et Yndlingsdogme for de strenge Lutheranere. Imidlertid var det først i »Syntagma« 1574 , at han tonede rent kalvinsk Flag i Nadverlæren. Her hævdede han bestemt paa kalvinsk Vis, at Troen, ikke Munden, er det Organ, hvormed Nadvergæsten modtager Kristi Legeme, som er bundet i Himmelen og ikke allestedsnærværende. Hermed var Kryptokalvinismen aabenlyst traadt frem i Danmark. Videre Følger fik det derimod, da Kurfyrst August af Sachsen havde opdaget, at en Del af hans Teologer var kalviniserende og til Støtte for deres Opfattelse paaberaabte sig N. H a n klagede i den Anledning til Kongen, der da lod de københavnske Teologer sammenkalde paa Kbh. Paa Kongens Vegne befalede Rigshofmester Peder Okse, Kansler Niels Kaas og Rigsraad Jørgen Rosenkrantz dem under Trusel om Dødsstraf at lære enfoldigt simplicitet' efter Confessio Augustana. Teologerne — deriblandt ogsaa N. Kurfyrsten følte sig imidlertid ikke tilfredsstillet herved og krævede n. Desuden afgav han om dette Lærepunkt en ny Bekendelse, der skulde gælde for luthersk, men som i Virkeligheden bevægede sig i medierende, melanchtoniske Udtryk. Fra ivrig luthersk Side blev der stadig ytret Misfornøjelse med N. Juli 1579 kort og godt bestemte, at N. »en Tid lang« skulde være afsat og forvist til Roskilde, hvor han siden 1557 besad et Kanonikat ved Domkirken. Denne Suspension blev faktisk ensbetydende med Afsættelse, da N. I Roskilde henlevede N. Vel var han fjernet fra sin Lærergerning, men hans almindelige Position var ikke i nævneværdig Grad svækket. Heller ikke led han under noget økonomisk Tryk. Foruden at nyde Indtægterne fra Kanonikatet og sine egne Midler blev han flere Gange benaadet med Kongetiender. Hans Anseelse var ret urokket. Vistnok især takket være hans gamle Ven og Discipel Niels Kaas lod Regeringen ham ikke blot blive økonomiske Gunstbevisninger til Del, men raadspurgte ham ogsaa af og til i vanskelige Spørgsmaal. Hans tidligere Kolleger ved Universitetet omfattede h a m med Hengivenhed og Ærbødighed. Som Venskabstegn sendte de h a m saaledes i mange Aar hver J u l en halv eller hel Amme Vin. Ogsaa fra andre Sider, fra Venner og Disciple, vistes der N. H a n regnedes stadig for en af Danmarks største Berømtheder, som det f. H a n benyttede da Lejligheden til at besøge N. En Erstatning for sin tidligere Virksomhed fandt han i nogen Grad ved sin Deltagelse i Roskilde Kapitels Forhandlinger, især om Ægteskabssager, ved i nogle Aar at være Værge for Domkirken og ved, sammen med en anden Kannik, at føre Tilsyn med Domskolen. Flere bevarede Smaatræk viser, at han i fuldt Maal havde bevaret sin Interesse for Skolevæsenets Trivsel. For øvrigt var han stadig optaget af Studier og litterær Produktion. Ganske vist sendte han ikke noget nyt Arbejde i Trykken, saa længe Frederik I I. Blandt saadanne kan nævnes hans store Kommentar til Johannesevangeliet 1590—91 samt en opbyggelig Bog »Antidotum adversus pestem desperationis« 1590, siden oversat til Tysk, Dansk, Islandsk og Svensk. Sit Standpunkt i Nadverspørgsmaalet opgav han ikke. Tilmed synes han i de følgende Aar paa flere Maader, især ved Brevveksling, at være traadt i endnu nærmere Forbindelse med den kalvinske Kirkes Teologer, og hans Anseelse blandt disse var i stærk Stigen. Hertil bidrog sikkert ogsaa, at der 1586 i Geneve udkom en samlet Folioudgave af hans vigtigste Skrifter, »Opuscula theoiogica«. Hans kalvinske Sympatier bragte ham dog i en pinlig Situation, da Niels Kaas var død, og Christian IV. Uagtet sin høje Alder blev han da i Febr. Til Trods for, at disse klart nok viste hans kalviniserende Tendens, skete der dog ikke dengang den gamle berømte Mand noget. Allerede tidligere havde han forkastet Calvins O p fattelse heraf, og mod Slutningen af sit Liv gjorde han med endnu større Skarphed Front mod den, som man kan se af hans »Tractatus de gratia universali seu salutari omnibus hominibus« 1591; 1593 oversat til Dansk af N. Arctander og »Brevis repetitio doctrinæ de universali gratia« 1595 - Disse Skrifter blev senere Udgangspunkt for en litterær Polemik mellem H. Resen og den reformerte Teolog Johannes Piscator i Herborn. I sit private Liv blev N. Foruden Fjernelsen fra Universitetet var det ham saaledes smerteligt, at hans første Hustru førte et saa forargeligt Liv, at han maatte søge Skilsmisse fra hende, og at den eneste Søn af dette Ægteskab, Hans H. Stor Sorg voldte det ham ogsaa, at han 1577 mistede sin eneste Datter, og lidet glædeligt var det ham at se, hvorledes hendes Søn, Mag. Hertil kom i hans senere Aar Alderdomssvaghed og fuldstændig Blindhed. Da han gik bort, var det derfor som en 62 Hemmingsen, Niels. Mand, der i høj Grad var mæt af Dage. Under store Æresbevisninger blev h a n jordet i Roskilde Domkirke, hvor hans Ligsten endnu findes, og i den Tale, Sjællands Biskop, Dr. Peder Winstrup ved denne Lejlighed holdt, blev han berømmet i de varmeste Toner. Skønt der er bevaret et Par Portrætter af N. Der er et og andet, der kan tyde paa, at dette har været uskønt. Af Skikkelse var han vistnok lille og uanseelig, maaske forvokset, og hans Ansigtstræk var ikke ædle. Vanskeligere er det dog at danne sig en paalidelig Forestilling om hans Karakter. Paa den ene Side staar der talrige panegyriske Udtalelser fra Disciple og Venner, paa den anden enkelte Smædedigte og grove Beskyldninger mod hans Privatliv, særlig vedrørende Forholdet til den første Hustru. Hvor meget eller lidt der har ligget til Grund for saadanne Angreb, er det med det nu foreliggende Kildemateriale næppe gørligt at sige. Utvivlsomt har hans Personlighed haft sine Skrøbeligheder, som man især kan se af hans vaklende Holdning i Forhandlingerne om hans Standpunkt 1575—76. Ganske anderledes klart staar derimod Billedet af hans Forfatterpersonlighed og af den historiske Betydning, der tilkommer ham. K u n paa ganske enkelte Omraader hørte han til de banebrydende Aander, men ved sin vidtforgrenede Lærer- og Forfattervirksomhed kom han som ingen anden til at præge dansk Kirke- og Universitetsliv i over to Menneskealdre, og med Rette bærer han paa Grund af sin ualmindelige didaktiske Begavelse Hædersnavnet »Danmarks almindelige Lærer« præceptor universalis Daniæ. Ogsaa i Udlandets teologiske Udvikling kom han til at sætte Spor, og det er ikke tilfældigt, at man den Dag i Dag overalt i Europas gamle Biblioteker støder paa Skrifter af N. Stik derefter 1873 af J. Træsnit 1569, signeret L. Ligsten i Roskilde Domkirke med Figurfremstilling. Træsnit med Profilbillede af H. Melchior Adam: Decades duæ continentes vitas theologorum exterorum principum, 1618, S. Erasmus Vinding: Regia Academia Hauniensis, 1665, S. Bjørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen, I, 1928, især S. Arhnung i Fra Københavns Amt, 1925, S. Løffler: Gravstenene i Roskilde Kjøbstad, 1885, S. Carl von Kaltenborn: Zur Geschichte des Natur- und Volkerrechts sowie der Politik, I, 1848, S. Hinrichs: Geschichte des Natur- und Volkerrechts, 1848, S. Secher: Corpus Constitutionum Daniæ, II, 1889—90, S. Lauritz Nielsen i Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksvasen, IX, 1922, S. Fils og som i sine Optegnelser beretter, at hans Farfader K o m m a n d a n t i Heidensheim a. Af Kommandantens Sønner var tre Skræddere og to Kirurger, deraf Hans Melchior H. Hans Søn, den nævnte Stadskirurg i Faaborg, var Fader til Kirurg og Gæstgiver i Jægerspris Johan Melchior H. Avisudgiver, Kancelliraad Søren H. Kirurg og Gæstgiver J o h. Landmand J o h a n Heinrich Friedrich Carl Casper Reinholt H. Hempel: Stamtavle over den Hempelske Familie i Danmark, 1915. Hempel, Christian Frederik, 1814—75, Læge. Maj 1814 paa Sonnerupgaard, d. Forældre: Forpagter Niels H. Maj 1845 i Kbh. Frue med I d a Frederikke døbt Ricke Valborg Friis, f. Marts 1817 i Kbh. Artillerikorps, senere Bogholder og Justitsraad J o h a n Christoffer GottholdF. H a n fungerede nogle Aar som Kandidat paa Frederiks Hospital og derpaa som militær Underlæge, var fra 1844 i en lang Aarrække patologisk-anatomisk Prosektor ved Universitetet og redigerede 1844—60 »Ugeskrift for Læger«, dels alene, dels som Medredaktør. Derpaa virkede han som Privatdocent i patologisk Anatomi 1851 og 1862—64 under Professor Sommers Sygdom, var 1853—72 Distriktslæge paa Christianshavn og 1853 Koleralæge, blev 1863 Læge ved Tugt- og Forbedringshuset paa Christianshavn, fungerede som Overlæge ved et militært Lazaret i Kbh. Stadslæge i K b h. Fra 1870 var han Medlem af Direktionen for det Classenske Litteraturselskab. Baade i sin litterære og sin praktiske Virksomhed var h a n skattet for sin omfattende og paalidelige Indsigt, sin Samvittighedsfuldhed og Noblesse. Hans varme Interesse for sit Kald gav sig ogsaa Udslag i Bestræbelser paa Sundhedsplejens O m r a a d e , og han var et utrætteligt Bestyrelsesmedlem i de danske Lægers Understøttelsesforening. Ugeskrift for Læger, 3. Hempel, Søren, 1775—1844, Boghandler og Avisudgiver. Forældre: Postmester og Stads-, senere Distriktskirurg i Faaborg Christian H. Maj 1769 i Odense, d. Knuds Kirke i Odense Morten K. Efter Overtagelsen bestred H. Foruden Bogtrykkeriet og Avisudgivelsen drev han allerede fra 1797 en stor Boghandel, omfattende saavel Sortiments- som Forlagsvirksomhed, og ogsaa denne Del af Forretningen formaaede han at arbejde op til at blive en af de største Virksomheder af den Art i Provinsen. H a n var Medlem af flere Kommissioner til Ordning af Skole- og Fattigvæsen, blev 1835 valgt til Deputeret i Roskilde Stænderforsamling og 1838 til R a a d m a n d i Odense. Foruden talrige Bladartikler, hvortil hører rationalistisk prægede Indlæg i Tidens kirkelige og teologiske Stridigheder, har han forfattet en Række Bøger og Pjecer, væsentlig af folkeoplysende eller moraliserende Karakter, som ganske vist ikke er betydelige, men vidner om hans Frisind og Menneskevenlighed. Efter hans Død blev den store Forretning delt, idet Sønnen Morten Christian H. C1799—1861 overtog Trykkeriet og Avisudgivelsen overgik 1869 til J. Grandjean 1835 og Buste af ukendt i Hempelske Boghandel, Odense. Bondo i Lahns Stiftelse sst. Træsnit af Rosenstand 1874. Lauritsen: Tilbageblik paa Fyens Stiftstidendes første Aarhundrede, 1872. Holbeck: Fyens Stiftstidende gennem halvandet Aarhundrede, 1922. Hempel Syberg, J o h a n Heinrich Friedrich Fritz Carl Casper Reinholt, 1837—1929, Landmand. April 1837 l Lydinge Møllegaard, K r a r u p Sogn, d. Maj 1866 i Heden med Adelheide Dansk biografisk Leksikon. Efter sin Faders Ønske gjorde han fra Sekstenaarsalderen nogle Aar Tjeneste p a a Godskontorerene ved Jomfruens Egede og Grevskabet Muckadell, blev 1856 Sekretær hos den dygtige Godsadministrator, Lensgreve Preben Bille-Brahe, Hvedholm, og kom efter dennes Død n. Tesdorpf som Underforvalter, først paa Gedsergaard og senere paa Ourupgaard. Tesdorpfs Paavirkning blev af stor Betydning for ham. Her lærte han Tidens mest fremskredne Landbrugsformer at kende og fik særlig vakt sin Interesse for Husdyrbrug og Mej eribrug. Efter et kort Studieophold paa Landbohøjskolen, som han maatte forlade paa Grund af økonomiske Forhold i Hjemmet, vendte han tilbage til Tesdorpfs Gaarde og var Forvalter endnu et Par Steder, indtil han 1866 forpagtede den gamle sydfynske Hovedgaard Gelskov. Med Energi og Dygtighed bragte han Gaarden i god Drift, og den blev i de 32 Aar, han drev den, et meget benyttet og højt anset Lærested for Landhusholdningsselskabets Lærlinge, for hvem han var en forbilledlig, men ogsaa streng Læremester. Mange Mejerister fik deres Uddannelse paa Gaardens Mejeri, hvor de nyeste Metoder blev taget i Brug, og hvor der udførtes Mejeriforsøg i Samarbejde med Professor Segelcke. H a n forenede i usædvanlig Grad faglig Indsigt og Arbejdsdygtighed med Idérigdom og Evne til at samle Medarbejdere om Opgaverne. I sin tidlige Ungdom var h a n paavirket af Kredsen fra Rødding Højskole og kom senere til at staa Mændene fra Dalum Landbrugsskole, Jørgen Petersen, Hans Appel og N. I Arbejdet for Andelstanken og Foreningslivet forenedes hans ideelle Stræben og praktiske Sans. Da Oprettelsen af Andelsmejerierne tog sin Begyndelse i 8o'erne, var H. H a n virkede for Mejeristernes Uddannelse og for Udviklingen af en Mejerikonsulentvirksomhed, tog Initiativet til de fynske Mejeriudstillinger fra 1894 og til Oprettelsen af De samvirkende danske Mejeriforeninger 1899. Hermed fulgte Dannelsen af Udvalget for Mejeristatistik og Voteringsudvalget angaa- Hempel Syberg. Fra Svendborg Amts landøkonomiske Selskab gik h a n over i Ledelsen af de samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift og blev 1891 Formand for Samvirksomhedens Kvægbrugsudvalg. H a n fik sat Gang i Oprettelsen af Kvægavlsforeninger, fik indført toaarige Konkurrencer mellem hele Kvæghold, der begyndte 1894 som Forløber for Kontrolforeningerne. Paa Gelskov havde han allerede da gennemført Kontrollering af de enkelte Køer i Besætningen. Ogsaa for andre Grene af Landbruget var han virksom, og ved stadig nye Foretagender fik hans offentlige Virksomhed efterhaanden et overordendigt Omfang. H a n tog dog ikke Bopæl paa den, men flyttede til Odense, hvor han virkede som den egentlige Leder af det fynske Konsulentkontor. Her gav Fyns Stifts patriotiske Selskab h a m Æresbolig 1920. H a n blev højt hædret af sine Fagfæller, fik Segelckemedaillen 1907, blev Æresmedlem af Bestyrelsen for De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift og af Fyns Mejeriforening. Larsen i Fyns Stifts patriotiske Selskab, Odense. Buste af Axel Hansen ca. Portrætrelief af Axel Poulsen efter Fotografi 1932 i Fyns Stifts patriotiske Selskabs Have. Fyns Stifts Landbrugstidende, 1907, S. Ugeskrift for Landmænd, 1907, S. Tidsskrift for Landøkonomi, 1929, S. Beck: Fyens Stifts patriotiske Selskab gennem hundrede Aar, 1910. April I9 7 ° - Aksel Milthers. Henckel, Carl Frederik Theodor, 1801—53, Litograf. April 1801 i Aalborg, d. Juli 1853 i Holte, begr. Forældre: Fændrik, senere Premierløjtnant, Skoleholder J o h a n n Philip Elias Ludvig H. Marts 1853 i Kbh. Allerede 1821 finder man H. H a n var uddannet paa det kgl. Hjemkommen anlagde han 1827 et Stentrykkeri i Kbh. Frederik V I L , C. Møsting og Kunstblade som Marstrands romerske Fængselsscene. I Troppesamlingen 1843 ved Liineburg blev et af ham opfundet transportabelt litografisk Etablissement til hurtig Fremstilling i stort Antal af noget skrevet eller tegnet prøvet og erkendt for godt. I sine sidste Aar syslede h a n med Silkeavl paa en Gaard ved Raavad. William Kierkegaard: Træk af min Slægts og mit Livs Historie, 1934, S. Henckel, Frederik Friedrich Ferdinand, 1799—1855, Officer. April 1799 i Aalborg, d. Juli 1855 i Kbh. Broder til Carl H. Gift 1825 med Augusta Sophie Caroline Rodenburg, f. H a n deltog i hele Krigen 1848—50, men det var navnlig det sidste Aar, han fik Lejlighed til at vise sine fortræffelige Soldateregenskaber. I Slaget ved Isted kommanderede han midlertidig 2. Divisions Reserve og naaede Øvre Stolk, da Forvirringen der var paa det højeste: Divisionsstaben dræbt eller saaret, Artilleri gaaet tabt, vore i T a a g e n og Regnen overraskede Afdelinger i Panik væltende ind mod H. Den rolige, støtte Kæmpe H. « raabte han, satte straks et Modangreb ind fra Nordøst og Syd og blev efter en kort, men heftig K a m p Herre over den delvis brændende By, erobrede Kanonerne tilbage og gjorde et stort Antal Fanger, hvorefter han førte sine Afdelinger frem til Samarbejde med 1. Under det paa- Henckel, Frederik. De Meza, der sjælden brugte stærke Udtryk, stillede H. Den dansk-tydske Krig 1848—50, udg. Henderson, Ebenezer, 1784—1858, Missionær. Maj 1858 i Mortlake ved London, begr. Forældre: Landarbejder, senere Forvalter George H. Maj 1818 i London med Susannah Kennion der overlevede h a m , D. Sit Kald til kristeligt Arbejde fik han imødekommet, da h a n 1803 kom ind p a a den for en kristelig Vækkelse glødende Robert Haldanes Seminarium i Edinburgh til Uddannelse af vakte unge Mænd til Missionstj enesten. Men da det ostindiske Handelskompagni nægtede Missionærer Adgang, rejste Paterson og H. De blev imidlertid opholdt her, og H. H a n delte Traktater ud, arbejdede for en evangelisk Vækkelse, var i Forbindelse med det 1800 stiftede fynske Selskab til Udgivelse af Opbyggelsesskrifter »for at befordre sand evangelisk og praktisk Christendom« og indledede et Arbejde for at organisere et Bibelselskab i Tilknytning til det britiske af 1804. Da Krigen brød ud 1807, rejste H. Tilladelse til at vende tilbage til Kbh. Hans Opgave var at lede Udgivelsen af hele Bibelen paa Islandsk og stifte et Bibelselskab med Støtte fra det engelske Selskab; 70 Henderson, Ebenezer. Maj 1814, og Selskabet fik overordentlig Betydning baade ved at udbrede Bibeludgaver og ved senere at blive aandelig Baggrund for Det danske Missionsselskab. Fra 1825 virkede han i England som Lærer i Teologi og Orientalia og 1852—53 som Præst for en Frimenighed i Nærheden af London. Aarhundredes Begyndelse; den skyldes i første Række Indflydelse fra Skotland, men er tillige et Vidnesbyrd om den aandelige Genfødelse, som det engelske Menighedsliv i Aarene umiddelbart forud frembyder mange Udtryk for gennem Oprettelsen af Missions- og Bibelselskaber. Henderson: Memoir of The Rev. Jens Møller: Theologisk Bibliothek, XVI, 1819, S. Mynster: Meddelelser om mit Levnet, 1854, S. Hammerich: Et Levnetsløb, 1882, I, S. Oskar Andersen: Festskrift i Anledning af Det danske Missionsselskabs Hundrede-Aars-Jubilæum, I, 1921, S. Hendriksen, Rasmus Frederik, f. Forældre: Ministerialbud, senere Værtshusholder Rasmus Henrichsen 1799—1859 og Frederikke Nielsen 1803—86. April 1872 i Kbh. Marts 1845 i K b h. Det Slid, som tyngede Moderen og hans to ældre Søstre, har præget H. K n a p fjorten Aar gammel kom han 1861 i Lære som Xylograf paa »Illustreret Tidende«s Værksted under Wilh. Kravene til Udførelsens Kvalitet var ikke store, men der bødes ham tidligt Anledning til selvstændigt Arbejde; og samtidig fik han ad anden Vej Kunstnervenner som Aug. Som det saa ofte har været Tilfældet for begavede Haandværkere, begynder det afgørende Opsving i H. H a n fik Øje for det gamle engelske Træsnit — fra Bewick til Linston — og grundlagde med smaa Midler sin Samling af illustrerede Bøger. Ved hyppige Museumsbesøg skaffede han sig Indsigt i Kunst og Kunstindustri, ligesom Verdensbyens folkelige Liv underbyggede hans engelske Sympatier. Efter en kort Afstikker til Paris kom han 1870 hjem til Kbh. I nogle Tilfælde nøjedes Forlæggerne ikke med at bestille Træsnit, men overlod ham hele Tilrettelæggelsen af illustrerede Bøger. Saaledes kom han ind paa dette Arbejdsfelt, hvor han senere ydede en saa betydningsfuld Indsats. Bjørnson, Brødrene Brandes, Julius Lange og Sophus Schandorph. Her og andetsteds finder m a n H. Hansen, Lundbye og P. Skovgaard, Frølich, Otto Bache, Carl Bloch, Erik og Frants Henningsen, Aug. Jerndorff, Pietro Krohn, Brødrene Skovgaard, Hans Smidth og Carl Thomsen — en uensartet Kreds af nu højst forskelligt vurderede Kunstnere; friskest blandt H. Som Xylograf har H. Udgivelsen af »Ude og Hjemme« maatte opgives 1884. Faa Aar efter skaffede han sig — som en af de første i Europa — endnu finere Hjælpemidler fra Amerika. Tidligt i 1880'erne indvalgtes H. Efter sit Syn p a a Forholdene i de politiske K a m p a a r følte H. Juledag 1884 Artiklen »Vore Bøgers Udstyrelse«. Artiklen i »Politiken« var sat godt op over hele Forsidens Bredde og gjorde ved H. Efter nogle Aars Agitation stiftedes Forening for Boghaandværk 1888 med H. I sin første Bestyrelse havde han Bogtrykkere, Typografer, en Bogbinder, en Bibliotekar, to Boghandlere og en Bogsamler. Paa et saadant bredt Grundlag skulde man søge »at hæve Niveauet for og skærpe Fordringerne til Bogtrykket og indbundne Bøgers Udseende her i Landet«. Det var ikke eksklusive bibliofile Maal, man satte, og et Hovedpunkt blev Oprettelsen af en Fagskole for Boghaandværk. Denne kom til Verden 1893; baade Fagskole og Forening ledede H. Sine Sejre p a a fremmede Udstillinger i 1890'erne vandt dansk Boghaandværk under H. Bindesbøll og Hans Tegner. Foreningen har udgivet Aarsskriftet »Bogvennen« siden 1893; Artikler i denne statelige Publikation og en Række Bøger giver Udtryk for H. Disse blev i nogen Grad præget af, at han paa en Rejse 1893 til Chicago-Udstillingen traf betydelige amerikanske Bogtrykkere og paa Hjemvejen saa det nye engelske Kunsthaandværk: Morris og Burne-Jones. Den angelsachsiske Indflydelse spores stærkere i Foreningens Bøger efter Aarhundredskiftet.

Juli 1531 blev han separeret fra Lo, og ærkebispen af Canterbury, Thomas Cranmer ophævede ægteskabet i maj 1533. Sønderjylland rummer en række forskellige landskaber og bymiljøer. Han var levende interesseret i politiske, økonomiske og sociale Spørgsmaal. Hele dets Hof er der paa Parade i Galapuds for at hylde dets Komme. Men så kom revolutionen i Tyskland og satte en con for det hele. Deres udstrakte Fod spærrer Døren. Bebyggelsen Rosenkrans lå i anden afstemningszone, men var den nordligste del af et mellemslesvigsk sogn, der stødte op til 1. At»Jeppe«- al minimalistisk modernisme til trods - var forblevet den go'e gamle selvmodsigende, måske endda vidunderligt selvmodsigende»jeppe«. Visse synder blev anset for særlig slemme. Maj 1879, da h a n optraadte første Piece i K b h. Carl Dumreicher: Studenterforeningens Historie 1870—1920, I, 1934 se Registeret.

credits

released December 10, 2018

tags

If you like Johs j?rgensen en ensom landevej midt i den romerske kampagne, you may also like: